Lucka 11 med Lars Krabbe

Här är han, Lars Krabbe!
Vi har träffats på många idrottsevenemang och det är en riktig rolig man.
Kreativ och han hittar lösningar som du ser på bilden också.
Godheten själv och alltid med glimten i ögat.
När jag träffar Lars är det nära till skratt så låt oss tillsammans öppna lucka 11.

Lars Krabbe kära du!

Är det några bilder du är extra nöjd med från året?
Ja, men ikke rigtigt nogen af dem, jeg har taget på freelanceopgave. 
Jeg holder meget af dem, jeg har taget af specielle kulturarrangementer såsom kulturnatten eller koncert for boligblok.
Ellers har jeg jagtet motiver til webgalleriet imagebyheart, som jeg er lykkelig for at være blevet inviteret med i. 

Berätta mer?
Jeg er ved at få sparket min freelanceforretning godt i sving. 
Det første år var det lidt svært for mig at skulle sælge mig selv, men nu synes jeg, jeg har udviklet mig på en god måde og tør tage nogle chancer og ikke være så bange for større udfordringer uden den store avis i ryggen.
Det er en glæde at opleve, hvordan praktikanter og journalister, jeg har behandlet godt i mine 32 år på Jyllands-Posten, nu sidder som skribenter eller redaktører på fagblade mm. og tænker på mig, når de skal bruge en fotofætter.

Du ska skriva en kontaktannons - hur beskriver du dig själv med fem ord?
Humoristisk, forvirret, humanistisk, optimist, megetsjældentryger.

Vilken är den vanligaste frågan du får när du går bort på middag?
Mere vin?

När var du riktigt lycklig senast?
Åh, det synes jeg heldigvis, jeg er meget ofte. 
I går var ældstesønnen hjemme fra Nordjylland, og så sad hele familien og hyggede. 
Det er så godfather-romantisk på den gode måde. Selv hunden smilede.
Ellers er det jo bare vidunderligt at have fundet den rigtige livsledsager. 
Vi sad og spiste og drak bobler i solen i Nyhavn 1. november på vores 30 års kærestedag – og grinede meget! Jamen, så er man jo et skarn, hvis man ikke er lykkelig.


I min sidste golfrunde i lørdags scorede jeg par på de sidste fem huller (ALDRIG sket tidligere) og min medspiller på de fire, så vi var helt euforiske og lykkelige.

Du måste tatuera dig, vilket motiv blir det?

Jeg har altid vidst, at jeg aldrig skulle tatoveres, men for nylig fik jeg pludselig lyst til at få en Beatles- eller Bowie-tatovering. 
Det bliver sgu nok ikke til noget.

Hur är du som bilförare?

Udmærket. 
Bedre overblik end i alle livets andre forhold.
Jeg synes faktisk, det er flot, at jeg har haft så få og små uheld, for jeg skal helst se ALT og ALLE,  jeg passerer på min vej.
Nogle gange synes jeg, det går lidt for langsomt. Der er faktisk rigtig mange, der ligger og fiser den af, hvor de måtte køre 20 km mere i timen. Så kan jeg godt blive utålmodig, for det er ikke sådan, at jeg elsker at køre bil. 
Det er bare en transportform, og jeg vil hellere komme frem til belønningen så hurtigt som muligt.
Dog eeelsker jeg at høre musik og skråle med i blikspanden.

När blev du vuxen?

Da jeg fik børn. Samtidig blev jeg også barn igen. Livets største win/win.

Vilket är ditt sämsta köp?

Nogle smarte lommekameraer, som aldrig rigtigt kom i brug, fordi filerne bare var så meget bedre i de prof-kameraer, jeg brugte på avisen.
Eller måske den Renault Megane, som altid kostede det hvide ud af øjnene, når den var på værksted. 
(Det kan naturligvis også skyldes, at jeg ikke har forstand på biler).

I filmen om ditt liv, vem spelar dig då?

Woody Allen. 
Eller den danske komiker Anders Matthesen.

Vad ogillar du i din personlighet?
At jeg er en bangebuks. At jeg altid frygter det værste – altid uden grund. 
(Dog blevet meget bedre med alderen). 
At jeg altid prøver at glatte ud.  
At jeg er dårlig til at lytte i alt for lang tid. Jeg er 90% øjne og 10% ører.

Vad är din bild av total misär?

Krig og nød. 
Det er ikke til at holde ud at se, hvordan det går i lande som Syrien og Yemen. 
Alt imens verden vælger flere og flere ledere med fascistiske tendenser. 
Jeg har jo levet og arbejdet i den skønneste/sjoveste periode i historien, men jeg er meget bekymret for, hvad fremtiden bringer mine børn og eventuelle børnebørn. 

Vad ogillar du i andras personlighet?
Smålighed, storhedsvanvid, herskertrang, aggressivitet, falskhed. 

Vilken levande människa beundrar du mest?

Det må være min mor. Fra hun var 76 til hun var ca 87 lå hun i sengen det meste af tiden med en frygtelig, meget smertefuld nervebetændelse. 
Min far var der for hende men døde, da hun var 83, og vi var sikre på, at nu varede det heller ikke længe med hende. 

Hun kom langsomt over det, og til sidst fandt lægerne den rigtige medicin, så selv om sygdommen har tæret, så klarer hun sig nu i huset, drager over til alle os børn i København til jul, sølvbryllup og andre festligheder – og klager ikke. 
Hun holdt en fantastisk 90 års fødselsdag i år. 
Sikke en livskraft. 

Vad anser du vara en människas mest överskattade egenskap?
Smålighed. (Øh, meget svært spørgsmål!)

Vilken är din största fobi?
Klaustrofobi. 
Ikke at kunne flytte sig. At blive kvalt langsomt. 
Men rent faktisk var jeg den anden dag i biografen med gode venner og se ”First Man” om månelandingen, og man blev for alvor vist hvor shaky en tur i en rumkapsel er – og jeg glemte for første gang i mange år at få panikanfald i biografen. 
Det var helt rart at kunne mærke, at der var noget, der var meget værre.

Vad är din största rädsla?
At Edith eller drengene kommer galt afsted.

Vad gillar du allra minst med ditt utseende?

Mit tunge fotoøje. Og mine evigt blege ben. Men jeg elsker mine rynker.

Var skulle du helst av allt bo?
I København. 
Der er så mange vidunderlige steder i byen, som jeg aldrig bliver færdig med at udforske. Og så er vi så privilegerede at have et sommerhus. 
Vekslen mellem det hektiske byliv og freden ved vandet er fantastisk.

Vad värdesätter du mest hos dina vänner?
Humor, troskab, fortrolighed, den fælles fortid.

Hur skulle du vilja dö?
På en golfrunde med familie og venner. 
Jeg ville lave min første hole-in-one som 98-årig og falde om med et smil på læben.
To fordele -  Jeg ville slippe for at give en omgang i klubhuset, og på min gravsten kunne der med rette stå FRA HOLE-IN-ONE TIL ONE-IN-HOLE.

Vad är din största extravagans?
At tippe fodboldresultater. Jeg synes faktisk, jeg er ualmindeligt god til det, og jeg har vundet mange gode gevinster, som jeg omsætter til noget, jeg har ønsket mig.  
Men jeg må jo nok erkende, at det samlede regnskab er pænt i minus.

När ljuger du?
Aldrig! Hov, nu igen.

Vilken är ditt favorityrke?
Pressefotograf. Uden tvivl. 
Jeg elsker at snige mig rundt som en slange på jagt og så hugge til i det splitsekund, hvor alt går op i en højere enhed.
Engang til en håndboldslutrunde i Sankt Peterborg sad vi 15 pressefolk og hyggede os over middagen, da én rundkastede spørgsmålet: Hvis ikke lige du havde dette fantastiske job, hvad kunne du så tænke dig at lave.
Da jeg svarede ”skolelærer”, blev der helt helt stille.
Jeg tror faktisk, jeg ville være god til det – og jeg beundrer de mange pædagoger og lærere, der vier deres liv til at bibringe vores børn læring og sociale kompetencer.

Vad är ditt motto?
I min lille fotoshop er det ”Jeg fotograferer med glæde”.
Ellers må jeg citere W.C.Fields. ”Åh, den lyd af små fødder i huset. Der er intet som at have en butler, der er dværg!”  Det er jo faktisk ikke et motto, men det er genialt.

Nämn några saker du gör när ingen ser dig?

Piller næse.  

Ångrar du något i livet?

Næ, det synes jeg ikke. Jeg har altid været privilegeret og heldig med familie, venner og et sjovt arbejde. Jo, måske at jeg ikke fik rejst noget mere, da jeg var ung. Til gengæld gik jeg ikke glip af ret mange fester.

Vad gör du i jul?
Glæder mig over at familien er samlet. 

Tack så mycket för hjälpen Lars, hoppas du får en riktigt fin jul också.
Du som läser detta vill såklart ha mer av Lars och det finner du här:

Lars hemsida.
Image by heart.
En artikel i Jyllands-Posten om Lars.