Lucka 6 - Cathrine Ertmann

När du vaknar och river upp lucka 6 såhär på söndagsmorgonen så är det faktiskt Cathrine Ermann du finner här i julkalendern. Ännu en begåvad och duktig fotograf som du bör känna till från Danmark. 

Låt oss öppna lucka 6 och så får du lära känna Cathrine Ertmann bättre mina damer och herrar!

---------

Hur har coronapandemin påverkat dig?

Året har budt en meget langsommere hverdag, både arbejdsmæssigt og mentalt. Når jeg ser bort fra alt det dårlige pandemien har bragt med sig, så har vi også måttet omstille os til noget, jeg tror er er godt. Fra vores first world-perspektiv, har virussen været en kæmpe timeout og det har jeg nydt. Jeg håber, at meget af det, vi har lært om arbejds- og familieliv kan tages med, når verden "bliver normal igen". Mindre stress og jag, mere prioriteret nærhed og nye arbejdsgange. 

Är det några bilder du är extra nöjd med från året?

Jeg er meget glad for nogle af billederne fra serien "Det forsømte forår" og så er jeg også rigtigt glad for portrættet at minkavler Erik Westergaard.

Berätta mer?

I serien "Det forsømte forår" har jeg forsøgt at lave et portræt af en pandemi, der ikke handler om personale i rumdragter, pressemøder og smittetal, men i stedet fortælle historien om de sekundært ramte og hvordan man som samfund indretter sig. Jeg synes, at billedet fra kapellet er stærkt, fordi det viser en verden vi sjældent ser og et smukt øjeblik. Jeg kan også lide den råheden i kvinden Seras udtryk, da hun står med sin nye søn og billedet af kvinden, der lovsynger i bilen.  

Jeg synes også, at portrættet af lægen Camilla Fjord Thomsens er fint og hendes beretning er interessant - nemlig, at vi glemme at se på de, der er døde, fordi fokus har været på COVID-19. Burde de tal også være en del af statestikken?

Minkavler Erik Westergaard er en af dem, der måtte slå sin minkbesætning ned i efteråret, da der kom en ordre fra Statsministeriet. Siden viste det sig, at der ikke var lovhjemmel til ordren og ministeriet trak i land og sagde, at det ikke var ment som en ordre alligevel. Tilbage stod så de mennesker, der havde mistet deres erhverv og mangeårige arbejde. Billedet - og serien - handler ikke om, hvad vi allesammen synes om minkavl. Jeg er ikke selv fan af det. Men det handler om, hvordan mennsker, brancher og samfund bliver tvunget i knæ. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi i frygt-retorikken og hasten ikke glemmer at behandle mennesker med ordenlighed og med værdighed. Om det kunstnere, kulturinstitutioner eller minkavlere. Dét synes jeg, at Erik bliver et billede på.

Billedet af gin-bryggeren Anders fra Thy er jeg også glad for. Det er en opgave løst fra Børsen, de er ofte svære, fordi der er mange mænd i jakkesæt i kontorer. Vi gik rundt i Anders bryggeri og pludseligt sagde han ‘hov, du kan da også lige se det hernede’ og så åbenbarede der sig et rum med træfade og nogle fantastiske hvide lysrør. Jeg elsker, når hverdags-opgaver overrasker. 

Billedet af Tine og Mads er taget en aften, hvor vi var på værtshus - det er bare et hurtigt billede taget med min telefon, men det indfanger de to rigtigt godt. Jeg bruger ofte min telefon til pix i hverdagen, det gør det nemmere at fotografere lidt ubemærket, da man hurtigt kan lade som om man bare lige har gang i noget selfie-halløj.

Vad betyder det för dig att fotografera?

Jeg elsker fotojournalistik, fordi det kombinere det fortællende med det usagte. At dokumentere med et individuelt visuelt udtryk. Det er facts sammensat med en meget subjektiv visuel evne. Det er smukt at kunne kombinere noget kontrastfyldt til en fyldestgørende fortælling, synes jeg. Jeg elsker at fotografere, fordi jeg kan samle tiden sammen og kigge på den igen og igen. Jeg elsker at møde mennesker i den udveksling, det er at fotografere og blive fotograferet.

Fotografi er ikke altopslugende for mig. Jeg har nogle fotobøger, som jeg holder meget af, men jeg følger ikke en masse fotografer og jeg nørder ikke fotografi. Det er et instrument for mig, som jeg gerne vil forfine, både kunstnerisk og fortællende.

Vad skulle du göra om du inte längre fick, eller inte längre kunde fotografera?

Når jeg tænker på det, får jeg en knude i maven. Fotografi er den vigtigste måde for mig at kunne udtrykke mig kreativt og fortællende på. Jeg elsker også ord, retorik og at skrive, men fotografi er for mig, mere ukonkret og det er seeren, der i sidste ende beslutter, hvad billedet er. 

Vi fotografer kan enormt godt lide at snakke om hinandens ting og måle og veje alt. Jeg snakkede en gang med en medstuderende et års tid inde i vores praktik, vi spurgte hinanden, hvordan det gik og vedkommende svarede: "Tjaaaa, jeg ved ikke om jeg har noget, jeg kan sende ind (til konkurrencer)?”

Det er langt fra min opfattelse af, hvornår det går én godt som fotograf. For mig handler det om de fotograferede, om modtagerne og om den udveksling vi har. Hvem er jeg i det og hvad bidrager jeg med? Jeg kan være glad, hvis jeg laver et billede, jeg på en eller anden måde synes er smukt, men også hvis jeg fotografere en, der er nervøs og vedkomment ender med at have en god oplevelse, uden at jeg er gået på kompromis med fortællingen. Dér har jeg præsteret. Jeg føler mig meget priviligeret, at det her er mit arbejde. Og fordi jeg også er sådan en type, der tænke meget ‘Men hvad nu hvis…’ (neurotiker/realist) forstiller jeg mig også, at der kommer en dag, hvor jeg ikke længere kan leve af det og må sadle om. Så vil jeg være professionel aktiespekulant, hjælpe og inspirere mennesker eller være hundepasser - og selvfølgeligt finde et andet medie til min kreativitet. 

Har du någonsin känt tvivel på dig själv som fotograf?

Ja, for for helvede! Jeg synes efterhånden, jeg er ved at have så meget erfaring, at en del af tvivlen har stillet sig i baggrunden. Men ja, bestemt, ofte - jeg tror, at det altid vil være skyggensiden ved at være kreativ og bruge sig selv så meget.

Du ska skriva en kontaktannons - hur beskriver du dig själv med fem ord?

Modig, sjov, omsorgsfuld, kærlig og take no bullshit.

Vilken är den vanligaste frågan du får när du går bort på middag?

"Skal du ikke til at have nogle børn?"

"Kan du godt leve af det, du laver?”

När var du riktigt lycklig senast?

Der skal ikke så meget til at gør mig rørt over folks gerninger. Når der er ro på mit bagland, så kan jeg se og værdsætte alt det og dem, jeg har og elsker. Og så bliver jeg fredfyldt og lykkelig. 

Du måste tatuera dig, vilket motiv blir det?

En bananasplit. Aj. Min hund! 

Hur är du som bilförare?

Sikker, hurtig og utålmodig. Men jeg kører aldrig helt op i enden på andre biler og blinker med lygterne, fordi de skal flytte sig!

När blev du vuxen?

Da jeg mistede min mor.

Vilket är ditt sämsta köp?

En trænings-bootcamp med en fyr ved navn Per, hvor jeg fik en kostplan og fandt ud af, at man ikke måtte spise rigtig mad.

I filmen om ditt liv, vem spelar dig då?

Jeg elske Reese Witherspoon. Og Laura Dern. Men Zooey Deschanel er også oplagt. 

Vad ogillar du i din personlighet?

Ligesom jeg når store og mange højder af glæde, har jeg også perioder med angst, OCD og depression. Der kan jeg eksempelvis blive meget kontrollerende og det synes jeg er forfærdeligt.  

Vad är din bild av total misär?

Elendighed er når man ingen mennesker eller intet håb har. Når udfordringen er for store og man intet kan gøre for at lave om på ens skæbne  

Vad ogillar du i andras personlighet?

Selvhøjtidlighed og løgne. Jeg har en avation mod mennesker, der siger 'at affinde sig med’.

Vilken levande människa beundrar du mest?

Det kan jeg ikke sige, men der er mange mennesker, der inspirerer mig. I vores egen andedam, har jeg kæmpe respekt for det arbejder Tao Lytzen og Pixlart laver - det er så ren en glæde ved fotografiet, der driver dem. De underviser børn i hvordan man fotograferer, men også hvordan man kan forstå billeder og at det er vigtigt at kunne afkode sandt og falsk. (HVORFOR er det ikke på programmet i folkeskolen - er mediekritisk fag, der river alle falske idealer fra hinanden og ruster de unge til en verden med fake news?) De udstiller kendte som ukendte fotografer - og de betaler udstillerne. De udgiver magasiner og arbejder vellykket på at få fotokunst ud af de større byer og ind i familien Danmarks skød i det mørke Jylland. Ud til mening mand og kvinde. Det har jeg kæmpe stor respekt for.

Vad anser du vara en människas mest överskattade egenskap?

Følelsen af eller jagten på prestige. 

Vilken är din största fobi?

Jeg er enormt bange for hajer. Jeg kan forstille mig, at der er en bag mig uanset, hvor jeg svømmer. Også i en pool. Det stammer fra en eller flere James Bond-film, jeg så med min bror som barn. Til gengæld ved jeg også utroligt meget om hajer, fordi jeg prøvede at få min frygt til at forsvinde, ved at læse om dem. Så når folk f.eks. siger, "der findes jo ikke farlige hajer i danske farvande", ruller jeg med øjnene og tænkte "if you only knew” og korrekser, når folk tror de har artsbestemt en eller anden undervandseksistents. 

Vad är din största rädsla?

Død og fordærv - at se andre mennesker eller mig selv forsvinde, forgå, dø, blive apatiske. Mentalt og fysisk. 

Vad gillar du allra minst med ditt utseende?

Jeg er endnu ikke begyndt at få målrettede botox/filler-reklamer (det er nok lige på trapperne), men når jeg hører kvinder tale om, ‘hvordan de bare lige pludseligt var begyndt at se trætte og sure ud' og jeg så utilsigtet kommer til at kigge i en spejlende overflade, kan jeg godt lige blive lidt overrasket. Ligesom når man tænder kameraet i mobilen og det var indstillet på selfie-mode. Det krænker mit selvbillede en smule. 

Var skulle du helst av allt bo?

Det er virkeligt et svært spørgsmål. Jeg tror, jeg har det som Baz Lurmanns ‘’Everobodys free to wear sunscreen’ 

''Live in New York City once but leave before it makes you hard

Live in northern California once but leave before it makes you soft. Travel.’'

Jeg har en intest svaghed for Mexico og Sardinien og vil gerne bo tæt på havet.

 

Vad värdesätter du mest hos dina vänner?

Mine tætte venner er der altid, når jeg har brug for dem. Dag som nat. Og så værdsætter jeg måden, vi ser verden på og at vi griner rigtigt meget. 

Hur skulle du vilja dö?

Omgivet af folk jeg elsker og endeligt i en ordentlig morfinrus.

Vad är din största extravagans?

Jeg har indført købestop, fordi jeg gerne vil investere så mange penge som muligt. Men altså, der bor en sure lille shopaholic indeni mig, som er meget utilfreds og som gerne vil købe alt, hvad der er smukt. Jeg elsker god mad og jeg er vild med foie gras og så rejser jeg gerne meget. Meget politiks ukorrekt.

När ljuger du?

Når jeg bliver dramatisk og overdriver lidt.

Vilken är ditt favorityrke?

Jeg kommer altid til at tænke på skolelærer og pædagoger. Tænk sig, at der findes mennesker, der har påtaget sig ansvaret for at opdrage og undervise andre folks børn, gøre dem klogere, gøre dem til selvstædige, fungerende, robuste, empatiske, tænkende mennesker. De skaber betydning hver eneste dag i noget, der for mig, virker meget kaotisk. Det synes jeg er vildt imponerende og det kunne jeg aldrig selv mestre. 

Nogle af mine lærer og pædagoger fra folkeskolen kan jeg stadig have med i mine drømme om natten. Der er virkelig nogle af dem, der har sat uudslettelige aftryk i mig. Lige de situationer, hvor man blev set eller hørt, beskyttet, bakket op eller fik sat en grænse, der aldrig har rykket sig. De bærer et kæmpe ansvar og jeg har kæmpe respekt for, at nogen vil tage den opgave.

Vad är ditt motto?

"Altid fremad!  …hvis du kan", det stammer fra min veninde Maries nevø på 8. Det synes jeg er genialt. 

Og ellers tror jeg Baz Lurhmann beskriver det meget godt;

https://www.youtube.com/watch?v=sTJ7AzBIJoI

Nämn några saker du gör när ingen ser dig?

Taler med mig selv og synger rigtigt højt. 

Ångrar du något i livet?

Ja, mange, mange ting. 

Vad gör du i jul?

I år skal jeg vi være sammen med min far, min bror, min kæreste, hans mor og min bonussøn. Og så kommer min bror og hans kæreste hjem fra Spanien/Mexico + én nevø. Vi spiser risengrød, laver konfekt og pynter juletræ den 23. december, den 24. skal der helst være ro på og dufte af and og sovs. 1. og 2. juledag er vi sammen med resten af familen. Jeg er ikke så vild med julen, men prøver at nyde den for det den er og glæder mig til at januar kommer med et helt nyt uberørt år med blanke sider og rensende kulde.

------------

Tack så mycket för hjälpen! Hoppas du får en riktigt fin december med jul & nyår.

Du som läst detta vill ha mer eller hur och varför inte börja med att gå in på Cathrines hemsida. Följ henne också på Instagram!

Imorgon klockan 06:00 kommer en ny spännande fotograf, du följer väl med?