Lucka 14 med Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Igår fyllde Cæciliie Philipa Vibe Pedersen 30 år.
Det firade hon med en fest och vernissage på sin utställning "Det lys vi mister".
Jag har lärt känna henne genom pressefotografforbundet som hon är med i.
Om du var på svenska Årets Bild förra året i Uppsala så känner du igen henne därifrån.
En fin bekantskap alltså och nu får du öppna luckan tycker jag.

Cæciliie Philipa Vibe Pedersen kära du!

Är det några bilder du är extra nöjd med från året?

Jeg har arbejdet med mange forskellige ting i år, og jeg ved ikke om jeg nogensinde bliver helt tilfreds eller føler at noget er afsluttet, men jeg er altid tilfreds med at finde på projekter og starte dem op. 
I år har jeg startet et personligt projekt, der er endt i en udstilling som åbner nu. Det kom sig af en frustration over ikke at have mine billeder mellem fingrene fysisk, som jeg havde da jeg startede i et mørkekammer som teenager. 
Og manglen på den stoflighed blev drivkraft til at lave en udstilling.

Berätta mer?​​ 
Udstillingen hedder “Det lys vi mister” og er fotograferet over to måneder i de minutter der næste dag er henlagt i mørke. I efteråret forkortes dagen med fire minutter hver dag og det tidsrum er vældigt fascinerede pga. sin forgængelighed. 
Alle billederne I ser her er fra projektet.

Du ska skriva en kontaktannons - hur beskriver du dig själv med fem ord?Videbegærlig, jordbunden, nærværende - men også drømmende, ydmyg, fokuseret.

Vilken är den vanligaste frågan du får när du går bort på middag?​​ 
“Skal du ikke snart have børn?” Jeg fylder 30 år nu og jeg er overrasket over, hvor meget det fylder i folks bevidsthed. 
Interessant nok får min mandlige kæreste ikke det samme spørgsmål på trods af at vi er jævnaldrende.

När var du riktigt lycklig senast?​​ 
I sommers da jeg vandrede på en bjergtop i de Schweiziske alper hvor der ikke var telefonforbindelse og vi hentede vand direkte fra bjerget. 
Der er noget magisk over at være alene med naturen, og se hvordan perspektivet ændrer sig når man kommer så højt op. 
Der var stille på en ny måde og tempoet er anderledes, mere umiddelbart og på naturens præmisser. 
Jeg kunne være blevet deroppe i den bobbel længe.

Du måste tatuera dig, vilket motiv blir det?​​ 
Jeg har faktisk tatoveringer i forvejen, men de er gemt væk. 
På mit ben har jeg en knogle der ender ud i en vild røllike. 
Den fik jeg efter at have læst et digt af R.M. Drake der indeholdt ordene “Love is a violent flower blooming in the middle of my bones”.

Hur är du som bilförare?​​ 

Kontrolleret, fordi jeg let bliver distraheret, så derfor: Kontrolleret.

När blev du vuxen?​​ 
Da jeg var 16 år gik min far bort. 
Da jeg var i start tyverne mistede jeg inden for kort tid både en af mine bedste venner og min mormor. Døden er unægteligt en del af livet - især voksenlivet. 
Får man den tæt ind på sig i en tidlig alder, så kan man mærke det. 
Jeg ved ikke, om jeg med ét blev voksen, men jeg tror på at man bliver formet af oplevelser og de tre gange har jeg tydeligt kunne mærke at jeg ændrede mig hver gang.

Vilket är ditt sämsta köp?​​ 
Jeg købte som 14-årig en guitar som jeg slæbte med alle steder. 
Måske var det et forsøg på at finde endnu en måde at udtrykke mig selv på, men det lykkedes aldrig. Jeg lærte ikke at spille på den. 
Til gengæld fik jeg andre til det og det kom der nogle hyggelige timer ud af.

I filmen om ditt liv, vem spelar dig då?​​ 

Helt klart Emma Stone, fordi hun har en perfekt portion selvironi.

Vad ogillar du i din personlighet? 
Til tider kan jeg blive ramt af en enorm rastløshed. 
Men jeg er blevet meget bedre til at håndtere det end for bare fem år siden.

Vad är din bild av total misär?​​ 
At vågne op en dag, men ikke have noget at stå op til.

Vad ogillar du i andras personlighet?​​ 
Übermensch-mentalitet. 
Jeg har det svært med mennesker som sætter sig selv højere end andre. 
Folk, der ser sig selv som en elite og føler sig hævet over f.eks. befolkninger, demokratiet, love og regler, etc. Vi så det i oktober i sagerne om svindel med udbytteskat. 
Her er der tale om en slags mennesker, der ikke alene tilsidesætter lovgivningen men direkte stjæler penge fra almene borgere via statskassen, fordi de mener at være hævet over samfundets og dets normer. 
Det kan virkelig gøre mig vred.

Vilken levande människa beundrar du mest?​​ 

Lige nu er jeg meget betaget af Tove Jansson. 
Jeg beundrer folk, der formår at tage alle afkroge af deres sjæl med ind i deres arbejde og omsætte det der er svært med en lethed som andre kan relatere til det. 
Det gjorde hun i høj grad.

Vad anser du vara en människas mest överskattade egenskap?​​ 

Folks begær efter at få alt til at se flot, korrekt og overskudsagtigt ud, f.eks. på de sociale medier. 
Det giver ingen mening og efterlader kun folk med en følelse af, at deres virkelighed ikke er så velfungerende som andres. 
Vi har alle vasketøj i kurven, regninger vi glemmer og spiser ikke så sundt som vi egentlig ønsker. 
Dét er menneskeligt.

Vilken är din största fobi?​​ 

Da jeg var ni år gammel på en strand i Nordjylland, trådte jeg på en ødelagt ølflaske der lå i sandet og skar en del af min storetå af. 
Siden da, har jeg haft meget meget svært ved at løbe frit med bare fødder i sandet. 
Det er nok et lille traume der stadig sidder i min fod: Frygten for at det skal ske igen.

Vad är din största rädsla? ​​

At blive syg og blive bundet til en seng. Det generelt med at blive fysisk bundet til ét sted. Jeg har set det ske, og det ønsker jeg ikke for nogen.
 

Vad gillar du allra minst med ditt utseende?​​ 

Jeg har lært at elske mit overbid. Især fordi folk tror at jeg hele tiden smiler. 
Det gør jeg også for det meste. Ulempen ved overbiddet er mere fysisk: Mit bid er skævt og det kan til tider være ømt. 
Min tandlæge beskriver det som at gå på stilletter hele tiden, hvor andre går i flade sko, men altså: herregud. Det kunne være værre. Jeg har ikke noget at klage over.

Var skulle du helst av allt bo?​​ 

Ved en vej uden striber. Et sted hvor der vokser vilde blomster i grøftekanten og der ikke er langt til vandet - hav eller sø. 
Måske med nogle dyr der skal fodres. Sådan et sted ville jeg gerne vågne op hver dag.

Vad värdesätter du mest hos dina vänner?​​ 

Jeg har de dejligste venner. Deres bedste evne er at holde på tiden. 
Jeg ville ønske at jeg så dem mere, at jeg var bedre til at ringe og skrive eller fortælle dem hvor meget jeg holder af dem. 
Men jeg ved med sikkerhed, at hver gang vi ses - lige meget hvor lang tid siden det sidst har været - så føles det som “i gamle dage”. 
Det er en vidunderlig følelse og en fantastisk evne de har.

Hur skulle du vilja dö?​​

Det er et svært spørgsmål. Jeg ved hvordan jeg ​ikke​ ville dø: Alene, ved et uheld der kunne have været undgået. 
Så det modsatte af det: Omgivet af folk jeg elsker, på en dag hvor der ikke er flere dage tilbage for mig at leve i.

Vad är din största extravagans?​​ 

Flyrejser. Det koster på klima-kontoen, og det ved jeg. 
Jeg prøver alt hvad jeg kan, for at minimere dem.

När ljuger du?​​ 

For at beskytte andre. 
Mest af alt mig selv.

Vilken är ditt favorityrke?​​

Selvfølgelig at fotografere!
Men hvis jeg skulle vælge noget andet, så ville det være noget med biologi. Kroppen er så kompliceret en skabning, og der er stadig dele af den vi ikke forstår. 
Det ville jeg gerne blive klogere på.

Vad är ditt motto?​​ 

“The time is always now,” hvilket handler om at forstå situationers momentum og gribe det. Men måske mest af alt om, at der kan lægges handling i alt. 
Jeg fik det på et postkort af min mor for mange år siden, og det hænger stadig over min arbejdsplads.

Nämn några saker du gör när ingen ser dig?​​ 

Jeg synger vældig meget i bilen når jeg kører. 
Dér bilder jeg mig ind, at ingen andre kan se mig.
 

Ångrar du något i livet?​​ 

Jeg har brugt lang tid på at være hård ved mig selv og slå mig selv i hovedet med de samme ting. Jeg er det stadig - men arbejder på det. 
Det er vigtigt at passe på sig selv mentalt, og jeg ville ønske at jeg før i tiden havde haft en lidt større pyt-knap og være bedre til at sige “Let it go”.

Vad gör du i jul?​​ 

Julen er for mig en af en de bedste tider på året fordi modsat andre vintermåneder så formår julen at bringe folk sammen, f.eks. om et veldækket bord eller til julemarkeder. 
Og folk lader til at prioritere hygge mere. I år skal jeg fejre julen hjemme i Danmark med min familie og kæreste. 
Jeg har rejst en del i år og nu glæder jeg mig til at bruge det sidste af 2018 herhjemme.

Tack så mycket för hjälpen! 
Hoppas du får den bästa julen och att vernissage och kalaset var perfekt igår, ledsen att jag inte kunde vara med.
Du kan med lätthet kolla in hennes hemsida också.

Imorgon klockan 06:00 är det en ny lucka i kalendern hör och häpna.