lördag 8 december 2018

Lucka 8 med Nanna Navntoft

Då har vi kommit fram till lucka nummer 8.
Där hittar du ingen mindre än Nanna Navntoft.
I våras hade jag nöjet att sitta i juryn i Danska Årets Bild och utan att jag visste det så gav vi pris till Nanna i klassen i dansk vardagsbild.
Jag blev glad för det när jag såg att det var hon som tagit bilden. 
Alla deltagare tävlar anonymt så man har som jurymedlem inte koll på vem som tagit vilket bild.
Det är bilden näst längst ner i det här luckan förresten.

Nanna är en mer än duktig fotograf som följer den danska traditionen av att hålla en hög standard med fotografiet.
Dessutom är hon väldigt trevlig så jag bara vet att det kommer gå bra för henne i framtiden.

Men nu sliter vi upp luckan eller hur?

Är det några bilder du är extra nöjd med från året?
Jeg er glad for serien om tvangsoverspisning. 
Jeg tænker selvfølgelig, at der er billeder jeg gerne vil tage om og fotografere anderledes. Og at de billeder jeg har taget blot er en spæd start. Jeg er dog særligt glad for billedet af Karen i lyset ved sin hoveddør. Jeg var lidt nervøs for, hvad hun ville sige til billedet. 
Det viser jo en hård sandhed, som de fleste gerne vil skjule, hvis det er muligt. 
Og her går hun ovenikøbet med til at lade sig fotografere til en landsdækkende avis. 
Men hun blev så glad for det. Hun skrev til mig, at hun kalder det ”Den nøgne sandhed”, og spurgte om jeg ville sende et print til hende. 
Det blev jeg inderligt glad for. 




Berätta mer?
Tvangsoverspisning er et emne jeg længe har fulgt med i. 
Det lyder måske lidt mærkeligt, men det tog mig noget tid at finde frem til den rigtige måde at portrættere forstyrrelsen på. 
Det er også derfor det har taget mig noget tid at komme i gang. 
Jeg har længe tænkt på det, men ikke vidst, hvordan jeg skulle fotografere det, så andre kan forholde sig til og forstå at disse mennesker ikke bare kan tage sig sammen, men derimod har brug for hjælp og anerkendelse. 
Men som med så mange projekter, skal man bare i gang, og så finder man ud af det hen ad vejen. Så da jeg havde tre uger på Politiken i slutningen af min praktik valgte jeg at give det et forsøg. 
Så processen, hvor jeg nåede frem til metoden på, er jeg rigtig glad for. 



Du ska skriva en kontaktannons - hur beskriver du dig själv med fem ord?
Positiv, arbejdsom, selvkritisk og elektronisk utålmodig.

Vilken är den vanligaste frågan du får när du går bort på middag?
Hvornår skal du flytte i noget større? Min kæreste og jeg bor på 39 kvm. 
Det er der mange der ikke kan forstå. Men vi bor virkelig billigt – og så har vi jo råd til så meget andet sjovt. 

När var du riktigt lycklig senast?
Lykkefølelsen er noget der kommer og går i bølger. 
Senest var det med min kæreste i Haag, hvor jeg studerer for tiden. 
Vi sad på en cafe ved stranden i høj sol og læ for vinden. Det var længe siden jeg sidst havde set ham, og savnede ham meget. Så at sidde der sammen og blive varmet helt igennem af solen, kom der en helt ny omgang energi. 
Et øjeblik af lykke. Det var skønt. 

Du måste tatuera dig, vilket motiv blir det?
Uha, tattoveringer har aldrig rigtig sagt mig så meget. 
Jeg kan ikke tage en beslutning for hvad det skulle være. Det skal jo være noget frem for alt andet. 
Og det ved jeg simpelthen ikke hvad skulle være. 
Måske noget sjovt. Et overskæg på indersiden af pegefingeren eller noget i den dur.

Hur är du som bilförare?
Virkelig god. Haha. Og jeg mener det faktisk. 
Jeg elsker at køre bil. 
Min bror havde en gammel Toyota Corolla uden servostyring, som jeg har lånt utallige gange. 
Jeg vidste ikke man kunne få en bil med servostyring, så efter 1 1/5 år på Politiken med en Polo til rådighed er jeg blevet en habil billist. 
Og så er det jo fantastisk ikke at kampsvede, hver gang man skal parrallelparkere i indre by.  

När blev du vuxen?
Det ved jeg ikke om jeg er blevet endnu. 


Vilket är ditt sämsta köp?
Det må være noget tøj. 
Måske de blå benvarmere i kunstigt pels – som jeg af uransaglige årsager også valgte at købe i røde.

I filmen om ditt liv, vem spelar dig då?
Juliette Lewis. Bare fordi jeg synes hun er fantastisk. Sikke en ære det ville være. 

Vad ogillar du i din personlighet?
Jeg er dum til at udsætte ting jeg ikke kan overskue. 
Så ligger det og giver mig dårlig samvittighed, hvilket fylder endnu mere. 
Man skulle tro, at jeg lærte af det.

Vad är din bild av total misär?
Den højredrejning der sker i verden. 
Den gør mig oprigtig skræmt og ked af det.

Vad ogillar du i andras personlighet?
Smålighed og nærighed. 



Vilken levande människa beundrar du mest?
Foruden min mor og kæreste, så er det mine to kammerater - tvillingebrødrene Robert og Victor. 
De er de mest hjælpsomme, sjove og helt igennem gode mennesker jeg kender. 
Hver gang jeg hænger ud med dem, bliver jeg mindet om hvad godhed er. 

Vad anser du vara en människas mest överskattade egenskap?
At mennesker kan mene at være mere værd end andre.
Samt måder at tale grimt og unuanceret om andre på. 
Ord som fx bekvemmelighedsflygtning gør mig virkelig ked af det. 

Vilken är din största fobi?
Højder. 
Hvilket er ret paradoksalt, eftersom jeg har paraglidet en del år. 
Men jeg er bange for højder, når jeg fx skal kravle op ad en stige.

Vad är din största rädsla?
Med undtagelse af at der sker mine nærmeste noget, så er det at blive invalid. 
Det er nok derfor jeg er bange for at stå i en højde, hvor jeg kan falde og slå mig. 
Min fantasi kan løbe helt løbsk, og jeg forestiller mig de værste ting. 

Vad gillar du allra minst med ditt utseende?
Min dobbeltahage. 
Jeg kan godt se, at jeg ikke er 20 år og træner håndbold fire gange om ugen længere. Men det er egentlig også helt okay. 

Var skulle du helst av allt bo?
Helt klart et sted med bjerge. 
Gerne Norge. 
Lige nu bor jeg i Haag i Holland, hvilket i grunden er lidt komisk, for ligesom Danmark er Holland nok det sted i verden, hvor det er længst fra at blive til virkelighed.  

Vad värdesätter du mest hos dina vänner?
Åbenhed, ærlighed og kærlighed.

Hur skulle du vilja dö?
Jeg ved ikke hvor eller hvordan jeg skulle dø. 
Men min aske måtte gerne spredes fra et bjerg. 
Måske Voss i Norge. 

Vad är din största extravagans?
Kaffe, kaffe, kaffe. 
Og massage. 
Hvis jeg nogensinde ender med at have mange penge, skal jeg have massage mindst en gang om ugen.



När ljuger du?
Når jeg tænker det er bedst ikke at fortælle sandheden. 
Det er oftest til min mor. 
Hun bliver så let bekymret. Så tænker jeg, at det er bedre at sige, at jeg selvfølgelig ikke taler i telefon mens jeg cykler - og en masse andre ting, som jeg ikke skriver her. 
Det kan jo være hun læser med… 

Vilken är ditt favorityrke?
Redder i en redningshelikopter. 
Hvis jeg var klog og modig nok ville jeg gerne bo i bjergby og arbejde i en redningshelikopter. 
Det er de sejeste mennesker jeg ved om. 

Vad är ditt motto?
Det er sjovt du spørger om det. 
Som yngre tænkte jeg meget over at have et motto. Lidt ligesom at have en flot signatur. Jeg tænkte, at det var vigtigt. 
Jeg er dog kommet frem til, at der ikke er et der kan stå alene. 
Så når jeg læser alle de andre fotografers mottoer herinde på bloggen tænker jeg: ”Dét er mit motto!” 
Men et jeg tit vender tilbage til i forhold til mit fotografi er Robert Capa´s ”Hvis dine billeder ikke er gode nok, er du ikke tæt nok på”. 
Det hjælper mig tit på mange niveauer i min fotografering. 

Nämn några saker du gör när ingen ser dig?
Klapper. 
Ved ikke hvorfor, men når jeg er alene hjemme og musikken spiller klapper jeg altid i takt dertil. 
Eller prøver på.

Ångrar du något i livet?
Næææh, det tror ikke.
Altså ikke udover, ikke at være blevet skibums, bjergbestiger, læge, håndværker, musiker, skibsbygger og keramiker. 

Vad gör du i jul?
Der er jeg hjemme fra Haag og er sammen med min familie på Amager. 
Så tager min bror, far, søster og jeg ud og sejler en tur rundt i Københavns Havn i vores fælles jolle, hvis vejret er til det. 
Det plejer at være super hyggeligt. 

Tack så mycket Nanna, hoppas julen och seglingen blir fin. 
Du som läser detta vill såklart ha mer av henne och på hennes hemsida finner du såklart mycket mer.

Imorgon klockan 06:00 kommer en ny spännande fotograf, du följer väl med?


Inga kommentarer:

Om mig

Malmö, Skåne, Sweden