söndag 6 december 2020

Lucka 6 - Cathrine Ertmann





När du vaknar och river upp lucka 6 såhär på söndagsmorgonen så är det faktiskt Cathrine Ermann du finner här i julkalendern. Ännu en begåvad och duktig fotograf som du bör känna till från Danmark. 

Låt oss öppna lucka 6 och så får du lära känna Cathrine Ertmann bättre mina damer och herrar!

---------

Hur har coronapandemin påverkat dig?

Året har budt en meget langsommere hverdag, både arbejdsmæssigt og mentalt. Når jeg ser bort fra alt det dårlige pandemien har bragt med sig, så har vi også måttet omstille os til noget, jeg tror er er godt. Fra vores first world-perspektiv, har virussen været en kæmpe timeout og det har jeg nydt. Jeg håber, at meget af det, vi har lært om arbejds- og familieliv kan tages med, når verden "bliver normal igen". Mindre stress og jag, mere prioriteret nærhed og nye arbejdsgange. 


Är det några bilder du är extra nöjd med från året?

Jeg er meget glad for nogle af billederne fra serien "Det forsømte forår" og så er jeg også rigtigt glad for portrættet at minkavler Erik Westergaard.


Berätta mer?

I serien "Det forsømte forår" har jeg forsøgt at lave et portræt af en pandemi, der ikke handler om personale i rumdragter, pressemøder og smittetal, men i stedet fortælle historien om de sekundært ramte og hvordan man som samfund indretter sig. Jeg synes, at billedet fra kapellet er stærkt, fordi det viser en verden vi sjældent ser og et smukt øjeblik. Jeg kan også lide den råheden i kvinden Seras udtryk, da hun står med sin nye søn og billedet af kvinden, der lovsynger i bilen.  

Jeg synes også, at portrættet af lægen Camilla Fjord Thomsens er fint og hendes beretning er interessant - nemlig, at vi glemme at se på de, der er døde, fordi fokus har været på COVID-19. Burde de tal også være en del af statestikken?





Minkavler Erik Westergaard er en af dem, der måtte slå sin minkbesætning ned i efteråret, da der kom en ordre fra Statsministeriet. Siden viste det sig, at der ikke var lovhjemmel til ordren og ministeriet trak i land og sagde, at det ikke var ment som en ordre alligevel. Tilbage stod så de mennesker, der havde mistet deres erhverv og mangeårige arbejde. Billedet - og serien - handler ikke om, hvad vi allesammen synes om minkavl. Jeg er ikke selv fan af det. Men det handler om, hvordan mennsker, brancher og samfund bliver tvunget i knæ. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi i frygt-retorikken og hasten ikke glemmer at behandle mennesker med ordenlighed og med værdighed. Om det kunstnere, kulturinstitutioner eller minkavlere. Dét synes jeg, at Erik bliver et billede på.


Billedet af gin-bryggeren Anders fra Thy er jeg også glad for. Det er en opgave løst fra Børsen, de er ofte svære, fordi der er mange mænd i jakkesæt i kontorer. Vi gik rundt i Anders bryggeri og pludseligt sagde han ‘hov, du kan da også lige se det hernede’ og så åbenbarede der sig et rum med træfade og nogle fantastiske hvide lysrør. Jeg elsker, når hverdags-opgaver overrasker. 


Billedet af Tine og Mads er taget en aften, hvor vi var på værtshus - det er bare et hurtigt billede taget med min telefon, men det indfanger de to rigtigt godt. Jeg bruger ofte min telefon til pix i hverdagen, det gør det nemmere at fotografere lidt ubemærket, da man hurtigt kan lade som om man bare lige har gang i noget selfie-halløj.





Vad betyder det för dig att fotografera?

Jeg elsker fotojournalistik, fordi det kombinere det fortællende med det usagte. At dokumentere med et individuelt visuelt udtryk. Det er facts sammensat med en meget subjektiv visuel evne. Det er smukt at kunne kombinere noget kontrastfyldt til en fyldestgørende fortælling, synes jeg. Jeg elsker at fotografere, fordi jeg kan samle tiden sammen og kigge på den igen og igen. Jeg elsker at møde mennesker i den udveksling, det er at fotografere og blive fotograferet.

Fotografi er ikke altopslugende for mig. Jeg har nogle fotobøger, som jeg holder meget af, men jeg følger ikke en masse fotografer og jeg nørder ikke fotografi. Det er et instrument for mig, som jeg gerne vil forfine, både kunstnerisk og fortællende.


Vad skulle du göra om du inte längre fick, eller inte längre kunde fotografera?

Når jeg tænker på det, får jeg en knude i maven. Fotografi er den vigtigste måde for mig at kunne udtrykke mig kreativt og fortællende på. Jeg elsker også ord, retorik og at skrive, men fotografi er for mig, mere ukonkret og det er seeren, der i sidste ende beslutter, hvad billedet er. 

Vi fotografer kan enormt godt lide at snakke om hinandens ting og måle og veje alt. Jeg snakkede en gang med en medstuderende et års tid inde i vores praktik, vi spurgte hinanden, hvordan det gik og vedkommende svarede: "Tjaaaa, jeg ved ikke om jeg har noget, jeg kan sende ind (til konkurrencer)?”

Det er langt fra min opfattelse af, hvornår det går én godt som fotograf. For mig handler det om de fotograferede, om modtagerne og om den udveksling vi har. Hvem er jeg i det og hvad bidrager jeg med? Jeg kan være glad, hvis jeg laver et billede, jeg på en eller anden måde synes er smukt, men også hvis jeg fotografere en, der er nervøs og vedkomment ender med at have en god oplevelse, uden at jeg er gået på kompromis med fortællingen. Dér har jeg præsteret. Jeg føler mig meget priviligeret, at det her er mit arbejde. Og fordi jeg også er sådan en type, der tænke meget ‘Men hvad nu hvis…’ (neurotiker/realist) forstiller jeg mig også, at der kommer en dag, hvor jeg ikke længere kan leve af det og må sadle om. Så vil jeg være professionel aktiespekulant, hjælpe og inspirere mennesker eller være hundepasser - og selvfølgeligt finde et andet medie til min kreativitet. 


Har du någonsin känt tvivel på dig själv som fotograf?

Ja, for for helvede! Jeg synes efterhånden, jeg er ved at have så meget erfaring, at en del af tvivlen har stillet sig i baggrunden. Men ja, bestemt, ofte - jeg tror, at det altid vil være skyggensiden ved at være kreativ og bruge sig selv så meget.


Du ska skriva en kontaktannons - hur beskriver du dig själv med fem ord?

Modig, sjov, omsorgsfuld, kærlig og take no bullshit.


Vilken är den vanligaste frågan du får när du går bort på middag?

"Skal du ikke til at have nogle børn?"

"Kan du godt leve af det, du laver?”




När var du riktigt lycklig senast?

Der skal ikke så meget til at gør mig rørt over folks gerninger. Når der er ro på mit bagland, så kan jeg se og værdsætte alt det og dem, jeg har og elsker. Og så bliver jeg fredfyldt og lykkelig. 


Du måste tatuera dig, vilket motiv blir det?

En bananasplit. Aj. Min hund! 


Hur är du som bilförare?

Sikker, hurtig og utålmodig. Men jeg kører aldrig helt op i enden på andre biler og blinker med lygterne, fordi de skal flytte sig!


När blev du vuxen?

Da jeg mistede min mor.


Vilket är ditt sämsta köp?

En trænings-bootcamp med en fyr ved navn Per, hvor jeg fik en kostplan og fandt ud af, at man ikke måtte spise rigtig mad.


I filmen om ditt liv, vem spelar dig då?

Jeg elske Reese Witherspoon. Og Laura Dern. Men Zooey Deschanel er også oplagt. 


Vad ogillar du i din personlighet?

Ligesom jeg når store og mange højder af glæde, har jeg også perioder med angst, OCD og depression. Der kan jeg eksempelvis blive meget kontrollerende og det synes jeg er forfærdeligt.  


Vad är din bild av total misär?

Elendighed er når man ingen mennesker eller intet håb har. Når udfordringen er for store og man intet kan gøre for at lave om på ens skæbne  


Vad ogillar du i andras personlighet?

Selvhøjtidlighed og løgne. Jeg har en avation mod mennesker, der siger 'at affinde sig med’.


Vilken levande människa beundrar du mest?

Det kan jeg ikke sige, men der er mange mennesker, der inspirerer mig. I vores egen andedam, har jeg kæmpe respekt for det arbejder Tao Lytzen og Pixlart laver - det er så ren en glæde ved fotografiet, der driver dem. De underviser børn i hvordan man fotograferer, men også hvordan man kan forstå billeder og at det er vigtigt at kunne afkode sandt og falsk. (HVORFOR er det ikke på programmet i folkeskolen - er mediekritisk fag, der river alle falske idealer fra hinanden og ruster de unge til en verden med fake news?) De udstiller kendte som ukendte fotografer - og de betaler udstillerne. De udgiver magasiner og arbejder vellykket på at få fotokunst ud af de større byer og ind i familien Danmarks skød i det mørke Jylland. Ud til mening mand og kvinde. Det har jeg kæmpe stor respekt for.




Vad anser du vara en människas mest överskattade egenskap?

Følelsen af eller jagten på prestige. 


Vilken är din största fobi?

Jeg er enormt bange for hajer. Jeg kan forstille mig, at der er en bag mig uanset, hvor jeg svømmer. Også i en pool. Det stammer fra en eller flere James Bond-film, jeg så med min bror som barn. Til gengæld ved jeg også utroligt meget om hajer, fordi jeg prøvede at få min frygt til at forsvinde, ved at læse om dem. Så når folk f.eks. siger, "der findes jo ikke farlige hajer i danske farvande", ruller jeg med øjnene og tænkte "if you only knew” og korrekser, når folk tror de har artsbestemt en eller anden undervandseksistents. 


Vad är din största rädsla?

Død og fordærv - at se andre mennesker eller mig selv forsvinde, forgå, dø, blive apatiske. Mentalt og fysisk. 


Vad gillar du allra minst med ditt utseende?

Jeg er endnu ikke begyndt at få målrettede botox/filler-reklamer (det er nok lige på trapperne), men når jeg hører kvinder tale om, ‘hvordan de bare lige pludseligt var begyndt at se trætte og sure ud' og jeg så utilsigtet kommer til at kigge i en spejlende overflade, kan jeg godt lige blive lidt overrasket. Ligesom når man tænder kameraet i mobilen og det var indstillet på selfie-mode. Det krænker mit selvbillede en smule. 


Var skulle du helst av allt bo?

Det er virkeligt et svært spørgsmål. Jeg tror, jeg har det som Baz Lurmanns ‘’Everobodys free to wear sunscreen’ 

''Live in New York City once but leave before it makes you hard

Live in northern California once but leave before it makes you soft. Travel.’'


Jeg har en intest svaghed for Mexico og Sardinien og vil gerne bo tæt på havet.

 

Vad värdesätter du mest hos dina vänner?

Mine tætte venner er der altid, når jeg har brug for dem. Dag som nat. Og så værdsætter jeg måden, vi ser verden på og at vi griner rigtigt meget. 


Hur skulle du vilja dö?

Omgivet af folk jeg elsker og endeligt i en ordentlig morfinrus.


Vad är din största extravagans?

Jeg har indført købestop, fordi jeg gerne vil investere så mange penge som muligt. Men altså, der bor en sure lille shopaholic indeni mig, som er meget utilfreds og som gerne vil købe alt, hvad der er smukt. Jeg elsker god mad og jeg er vild med foie gras og så rejser jeg gerne meget. Meget politiks ukorrekt.


När ljuger du?

Når jeg bliver dramatisk og overdriver lidt.




Vilken är ditt favorityrke?

Jeg kommer altid til at tænke på skolelærer og pædagoger. Tænk sig, at der findes mennesker, der har påtaget sig ansvaret for at opdrage og undervise andre folks børn, gøre dem klogere, gøre dem til selvstædige, fungerende, robuste, empatiske, tænkende mennesker. De skaber betydning hver eneste dag i noget, der for mig, virker meget kaotisk. Det synes jeg er vildt imponerende og det kunne jeg aldrig selv mestre. 

Nogle af mine lærer og pædagoger fra folkeskolen kan jeg stadig have med i mine drømme om natten. Der er virkelig nogle af dem, der har sat uudslettelige aftryk i mig. Lige de situationer, hvor man blev set eller hørt, beskyttet, bakket op eller fik sat en grænse, der aldrig har rykket sig. De bærer et kæmpe ansvar og jeg har kæmpe respekt for, at nogen vil tage den opgave.


Vad är ditt motto?

"Altid fremad!  …hvis du kan", det stammer fra min veninde Maries nevø på 8. Det synes jeg er genialt. 


Og ellers tror jeg Baz Lurhmann beskriver det meget godt;

https://www.youtube.com/watch?v=sTJ7AzBIJoI


Nämn några saker du gör när ingen ser dig?

Taler med mig selv og synger rigtigt højt. 


Ångrar du något i livet?

Ja, mange, mange ting. 


Vad gör du i jul?

I år skal jeg vi være sammen med min far, min bror, min kæreste, hans mor og min bonussøn. Og så kommer min bror og hans kæreste hjem fra Spanien/Mexico + én nevø. Vi spiser risengrød, laver konfekt og pynter juletræ den 23. december, den 24. skal der helst være ro på og dufte af and og sovs. 1. og 2. juledag er vi sammen med resten af familen. Jeg er ikke så vild med julen, men prøver at nyde den for det den er og glæder mig til at januar kommer med et helt nyt uberørt år med blanke sider og rensende kulde.


------------


Tack så mycket för hjälpen! Hoppas du får en riktigt fin december med jul & nyår.

Du som läst detta vill ha mer eller hur och varför inte börja med att gå in på Cathrines hemsida. Följ henne också på Instagram!


Imorgon klockan 06:00 kommer en ny spännande fotograf, du följer väl med? 





lördag 5 december 2020

Lucka 5 - David Engmo


Jag har haft äran att träffa David Engmo några gånger. En ung och framåt norsk fotograf som många andra i Norge. De vill framåt och tar sig också dit. Så jag är glad för ytterligare en vänskap i den här fotografen. Nu ska du också få chansen att lära känna David lite bättre tänkte jag i lucka nummer 5.

David Engmo mina damer och herrar!

-----------

Hur har coronapandemin påverkat dig?

Tja. Jeg har fått både mindre og mere jobb. Pandemien har vart lenge (altfor lenge), og i løpet av den perioden har jeg blant annet flyttet fra vakre Bodø til helt ålreite Trøndelag. I mellomtiden var jeg et par måneder på Svalbard, hvor viruset på den tiden ikke hadde kommet seg så langt nord i verden enda. På fastlandet har jeg riktignok måttet være mer hjemme enn tidligere, og jeg savner å være ute blant folk uten å ha corona i tankene. Samtidig har jeg vært mer i kontakt med nære venner som bor langt unna. Det via gaming, altså. Vi har blitt ganske gode sammen.


Är det några bilder du är extra nöjd med från året?

Jeg trives fryktelig godt med å fotografere i fremmede omgivelser. Nysgjerrigheten kicker inn, og jeg fotograferer mer enn jeg vanligvis gjør. Jo oftere man følger med og fotograferer, jo bedre bilder får man, vil jeg tro. I hvert fall statistisk sett. I hvert fall for meg. Derfor er nok bildene mine jeg liker best fra året tatt i Longyearbyen.


Berätta mer?

Longyearbyen går på kull. En versting på forurensing, men et ufattelig fascinerende system som i tillegg er svært visuelt. Gjennom en reportasjeserie på fire deler fulgte jeg kullet fra gruva, til innbyggerne fikk strøm og varmtvann i hjemmene sine. I hvert ledd var det en yrkesstolthet som var ganske rørende. De fleste fastboende på Svalbard er stolte over samfunnet sitt.






Vad betyder det för dig att fotografera?

Wow. Det betyr mye, det! Fra "det er det jeg kan", til gleden det gir meg, og til meningen det gir meg. Jeg må jo fotografere.


Vad skulle du göra om du inte längre fick, eller inte längre kunde fotografera?

Flere ganger har jeg tenkt på hva som skulle skje med meg dersom jeg ble blind. Mest alvorlig på reportasjetur i Kina da jeg tok imot sprit fra fremmede i en liten landsby mot grensa til Myanmar. Det gjorde jeg av ren høflighet for å bli bedre kjent med menneskene i landsbyen. Dagen etter sendte tilfeldigvis læreren en fellesmelding til alle i klassen om å absolutt ikke takke ja til sprit fra fremmede. De neste 24 timene ble tøffe: "Shit, tenk om jeg blir blind". Jeg skrev en beskjed til kjæresten min i notatboka om at det er greit om hun går fra meg hvis jeg mister synet. For da er ikke David, David lenger uansett. Men for å svare kort på spørsmålet, så hadde jeg kanskje begynt å lage podcast. Eller bare flytta nordover igjen og blitt fisker. 


Har du någonsin känt tvivel på dig själv som fotograf?

Jajaja, det er klart! Men mest tvilt på å klare å leve av det. Å ikke få det til, liksom. Og selv om det hadde vært fryktelig tungt å svelge, så hadde jeg overlevd det også. Tror jeg. Men fotografert hadde jeg gjort uansett. I tillegg trøster jeg meg selv iblant med at jeg fortsatt utvikler meg selv som fotograf. Men som oftest skylder jeg på dårlige unnskyldninger.


Du ska skriva en kontaktannons - hur beskriver du dig själv med fem ord?

Vanskelig å forklare med ord.


Vilken är den vanligaste frågan du får när du går bort på middag?

"Hva slags oppdrag har du gjort i det siste?" Er jeg hjemme hos familien spør mormor alltid: "Men hvordan går det med penger, da?".





När var du riktigt lycklig senast?

Da jeg fikk tilsendt en video av at onkelbarnet mitt ble lest til på fanget til min mormor (barnets oldemor). Tankene gikk til livet og forløpet det er, og det er jo så fint – livet!


Du måste tatuera dig, vilket motiv blir det?

Hudfarget hud. Jeg beklager et svakt svar, men jeg skal ikke tatovere meg as.


Hur är du som bilförare?

Selvtilliten var ikke på topp da jeg kjørte 70 mil med en stor henger i sommer. Det var den første gangen jeg kjørte med en henger i mitt liv. Ellers god.


När blev du vuxen?

Tidlig og aldri.


Vilket är ditt sämsta köp?

Et par store, dyre turstøvler. De var på tilbud. Men de passa jo ikke foten ordentlig.


I filmen om ditt liv, vem spelar dig då?

Ikke at han ligner noe særlig, men det hadde vært artig å se hvordan Jim Carrey ville ha løst den rollen.


Vad ogillar du i din personlighet?

At jeg er litt lat.


Vad är din bild av total misär?

Et liv uten følelser!





Vad ogillar du i andras personlighet?

Uærlighet.


Vilken levande människa beundrar du mest?

Men det er jo så mange ...


Vad anser du vara en människas mest överskattade egenskap?

Å late som. Hvis jeg arbeider med en sak hvor jeg må late som at jeg syntes det er interessant, så blir det ofte ganske ubrukelig. Samme gjelder samtaler. 


Vilken är din största fobi?

Slanger.


Vad är din största rädsla?

Nei, det må jo bli å miste synet, det da.


Vad gillar du allra minst med ditt utseende?

Nei, jeg har vokst opp med sitatet: "Man får vara glad för at man blev den man blev när man nu inte blev den man sku".


Var skulle du helst av allt bo?

På landet i Nord-Norge.





Vad värdesätter du mest hos dina vänner?

Dype samtaler om livet.


Hur skulle du vilja dö?

En varm sommerdag på fisketur hvor jeg nettopp har dratt opp den største fisken i mitt liv, med familien min rundt meg. Gammel og tilfreds med det livet jeg har levd.


Vad är din största extravagans?

Det er faktisk årsabonnement på TV2-Sumo for å følge med på engelsk fotball.


När ljuger du?

Når jeg mener det er vel-ment. Som er paradoksalt i forhold til hva jeg tidligere har svart med ærlighet, men altså...


Vilken är ditt favorityrke?

Musiker. Komponist. Det er få ting som vekker følelser like sterkt for meg som musikk.


Vad är ditt motto?

Det årnær sæ.


Nämn några saker du gör när ingen ser dig?

Det hender at jeg skriker stygge ord til TV-en når jeg taper i FIFA eller Call of Duty, ja.


Ångrar du något i livet?

Alt jeg har gjort i livet har ført meg hit jeg er nå. Og jeg liker livet nå!


Vad gör du i jul?

Reiser hjem til familien i hjembyen Halden. Ille koselig.


---------


Tack så mycket för hjälpen! Hoppas du får en riktigt fin december och god jul och gott nytt år också såklart. Hoppas vi kan ses framöver.


Du som läst detta vill såklart se mer av David och du kan med lätthet börja med hans hemsida såklart, men du kan också gott följa honom på hans Instagram.


Imorgon klockan 06:00 kommer en ny spännande fotograf här i julkalendern, du följer väl med?




fredag 4 december 2020

Lucka 4 - Lisa Arfwidson

När du vaknar upp och river upp lucka fyra så sitter Lisa Arfwidson där och tittar på dig. En ny bekantskap till mig. Lisa hjälpte mig med några klipp från Fotografiska i en film jag gjorde i våras, du ser den här. Spola fram till 04:35 om du vill se hennes grejer. Tack igen för hjälpen Lisa!

Men idag ska vi öppna lucka fyra alltså i årets kalender.

Lisa Arfwidson mina damer och herrar!

Hur har Coronapandemin påverkat dig?

Jag gjorde min sista praktiktermin (under utbildningen på Nordens Fotoskola Biskops-Arnö) på SvD då, under första vågen i våras.  Onis (Thomas Oneborg) gick bort i covid-19. 

Även om jag nog var den som känt honom och jobbat ihop med honom kortast tid, så gjorde han väldigt stort avtryck på mig. Både som den fantastiska person han var och som fotograf. Att vistas på en arbetsplats ihop med andra människor när en sådan sak händer har jag aldrig varit med om förut. Men det var väldigt fint, även om det såklart var jobbigt samtidigt. Befann mig bland en grupp fantastiska människor som alltid kommer betyda något speciellt för mig. 


Är det några bilder du är extra nöjd med från året?

Jo, några bilder jag tog under mitt vikariat på Svenska Dagbladet i somras, även på min praktik på samma ställe. Plåtade lite åt en fantastisk modekreatör som pluggar sista året på Beckmans också, sjukt kul. 

Fick möjligheten att göra en helt egen bildfördjupning också åt Svenskan. 





Berätta mer?

Fick förtroendet att göra en återkommande grej åt SvD kultur. Första repet gjorde jag som sista jobb på min praktik och resterande under sommaren. Det var kul och svårt. 

Min bildfördjupning gjorde jag på en kollogård på barnens ö.


Vad betyder det för dig att fotografera? 

Det är lite som att skriva dagbok, fast med bilder, alltså mina egna personliga bilder, väldigt snabbt och utan att tänka. Något måste ut. Men kan även betyda att leverera det uppdragsgivaren vill ha, eller det som händer just där och då. Ha 100% fokus i stunden och försöka få en annan person att känna sig bekväm. Vara närvarande.


Vad skulle du göra om du inte längre fick, eller inte längre kunde fotografera? 

Bli trädgårdsmästare, bilmekaniker eller jobba med människor inom vården på något vis, gärna med ungdomar.


Har du någonsin känt tvivel på dig själv som fotograf? 

Är sällan hundra nöjd, och vill alltid leverera mitt yttersta, när förutsättningarna inte finns där känns det mindre skoj. Om jag jämför mig för mycket med andra fotografer och inte är sann emot mitt egna uttryck då tvivlar jag. Tvivlade efter ett stort uppdrag 2010 och jag bestämde mig för att ta en paus från frilansandet. 


Du ska skriva en kontaktannons - hur beskriver du dig själv med fem ord?

Smart, kreativ, nykter, gillar kallbad och älskar skog. 


Vilken är den vanligaste frågan du får när du går bort på middag?

Är det inte svårt att få i sig alla näringsämnen som vegetarian/vegan?

Hur många tatueringar har du?





När var du riktigt lycklig senast?

När jag får hänga med mina fantastiska brorsbarn, eller bada på kallbadhuset i Malmö, att känna doft av skog. Se mina favoritband live gör mig också väldigt lycklig. 


Du måste tatuera dig, vilket motiv blir det?

En bodysuit.


Hur är du som bilförare?

Kör som en familjefar sägs det. Är dotter till en person som körde rally när han var ung.  Metodisk, uppmärksam, men ibland har jag en tendens att köra lite för fort utan att märka det, när jag blir uppslukad av musiken jag lyssnar på i bilen.


När blev du vuxen?

Blir man någonsin det? 


Vilket är ditt sämsta köp?

En av mina första digitalkameror, som inte var fullformat. 


I filmen om ditt liv, vem spelar dig då?

David Lynch.


Vad ogillar du i din personlighet?

Kan vara för snäll.





Vad är din bild av total misär?

Socioekomnomiska missförhållanden, just nu känns ”det stora landet i väst” rätt mycket misär och oroligt. 

När människor tvingas lämna sina hem, och när länder stänger sina gränser för dessa människor. 


Vad ogillar du i andras personlighet?

Försöker att inte ogilla andra, vara öppen. Men om jag måste välja något så är det nog egoism, oärlighet, eller när människor rangordnar andra efter hudfärg, coolhet eller ekonomisk status. 


Vilken levande människa beundrar du mest?

Den legendariska baskettränaren Phil Jackson och hans sportpsykologiska sätt att coacha basket. (huvudtränare för Chicago Bulls från 1989 till 1998 bla)


Vad anser du vara en människas mest överskattade egenskap?

Maktlystenhet, yta 


Vilken är din största fobi?

Mansplaining, att inte tas på allvar pga mitt kön i min yrkesroll.


Vad är din största rädsla?

Om jag ska vara ärlig, så är jag inte rädd för så mycket.


Vad gillar du allra minst med ditt utseende? 

Min dåliga hållning.


Var skulle du helst av allt bo?

I ett gammalt hus med knarriga trägolv, nära till skog och längre ifrån grannar.





Vad värdesätter du mest hos dina vänner? 

Att det finns en orubblig grund i våran vänskap som kan överleva det mesta.


Hur skulle du vilja dö?

Utan att ångra saker jag inte gjort.


Vad är din största extravagans?

Nocco, billiga Loppisfynd, vinylskivor, vegetarisk halvfabrikat.


När ljuger du?

Alldeles för sällan, ev i några av dessa 32 frågor.





Vilken är ditt favorityrke?

Industriarbetare, ninja, statsepidemiolog.


Vad är ditt motto?

Att leva fullt ut och vara sann emot andra och mig själv.


Nämn några saker du gör när ingen ser dig? 

Dansar i mitt kök till hög musik.


Ångrar du något i livet?

Nej.


Vad gör du i jul?

Volontärarbetar. Lyssnar på min senaste inköpta vinylskiva. 

En julskiva med Elvis.


--------


Tack så mycket för hjälpen Lisa. Hoppas du får en fin december och god jul & gott nytt och allt det där.

Du vill såklart se mer av Lisa och du kan börja med hennes hemsida tycker jag.

Kolla in och följ hennes Instagram också.


Imorgon klockan 06:00 är det dags för lucka 5 i årets kalander, du följer väl med?





torsdag 3 december 2020

Lucka 3 - Jens Dresling


Jag tror faktiskt att Jens Dresling kan ha varit den första fotograf utanför Sverige som jag lärde känna. En mer än trevlig man som jobbar som pressfotograf på Politiken i Köpenhamn.
När jag går igenom min julkalendern blir jag högst förvånad att han inte varit med tidigare, trodde han var med första året. Ja, ja. Det gör mig glad för då kan han vara med nu - 2020!
Jens har gått workshop hos mig och Jonas Lindkvist i Västerås för länge sedan och då fick vi chansen att hänga lite till, det är bra. Annars har vi fått chansen att lära känna varandra på olika pressbussar på sportevenemang runt om i världen. En ära att få kalla Jens "en vän".

Med ett stort intresse för bilden och det här yrket är Jens i framkant. Numer ses vi som vänner i Köpenhamn ibland, men det är alldeles för länge sedan nu. Men när gränsen är öppen igen och pandemin, ja ni fattar - då ska vi verkligen prata ikapp oss igen. På en solig uteservering.
Men då är då och nu är nu.

Låt oss öppna lucka 3 nu och se vad Jens har att bjuda på.
Jens Dresling mina damer och herrar!

------

Hur har coronapandemin påverkat dig?

Det har været et rigtigt svært år. Jeg dækker nemlig normalt meget sport og politik. Superligaen lå stille i flere måneder i foråret og der har ikke været adgang til Folketinget i lange perioder. Politiken ville kun have chefer, redigerende og nyhedsberedskabet inde på Rådhuspladsen, så det meste af foråret arbejdede jeg hjemme, i øvrigt mens vi havde håndværkere der gik og larmede i kælderen.


Det var måske et varsel om hvordan året ville blive, da håndboldherrerne tabte den indledende runde ved EM i Malmø i januar. Ak, og så skulle det jo  ellers have været et travlt sportsår for mig, med EM i fodbold med kampe i København og så OL i Tokyo, men så blev det hele blev jo udsat. I skrivende stund skal jeg dække EM i damehåndbold i Herning.




 

Det har jo ikke været et problem rent teknisk at arbejde hjemmefra - men det er kedeligt man ikke kan være sammen med sine kolleger. Til gengæld har jeg kunne flyve med min drone på Rådhuspladsen en tidlig morgen - for der var jo ingen mennesker i byen! Det var helt vildt det kunne lade sig gøre. Det var virkelig mærkeligt at bevæge sig rundt i et næsten øde København.


Är det några bilder du är extra nöjd med från året?

Nej, ikke rigtigt. Måske det lille streetfoto af de to par på Rådhuspladsen.


Berätta mer?

Det ene par var på vej til Rådhuset for at blive gift - det andet havde fejret guldbryllup (så er man gift i 50 år) sidste år. Det er sådan nogle billeder som nogle gange kommer til en når man tager sig sammen og kommer afsted uden en dagsorden. Eller det havde jeg faktisk, fordi jeg ville fotografere folk med mundbind på Rådhuspladsen. Så jeg sidder bare på en bænk og venter og venter og så var de der bare....

 

En anden ting jeg lavede i foråret var en lille billedserie om hvad man stadigvæk kan se i København fra tyskernes besættelse 1940-45. Det var rigtigt sjovt for en historienørd som mig at finde soldatergraffiti på en mur i Kødbyen og betonfundamentet fra skydeskuret på Christiania - det sted hvor landsforrædderne blev henrettet efter krigen. At jeg så også mødte en tidligere frihedskæmper i Mindelunden på den opgave var super fint. Ikke de store billeder, men det er en god lille fortælling.






Vad betyder det för dig att fotografera?
Det er mit job, mit håndværk. Det er et fantastisk job, der er stor variation i opgaverne og så møder man mange forskellige mennesker. Så det betyder rigtigt meget - måske specielt sporten hvor vi er en meget lille flok fotografer der næsten mødes hver søndag til fodbold. 
De kolleger vil jeg meget nødigt undvære.

 

Vad skulle du göra om du inte längre fick, eller inte längre kunde fotografera?

Så ville jeg blive lokomotivfører og sidde deroppe i førehuset og suse afsted hen ad

skinnerne ...

 

Har du någonsin känt tvivel på dig själv som fotograf?

Hele tiden - når jeg køre hjem efter en arbejdsdag synes jeg altid kollegerne har lavet noget der er bedre …

 

Du ska skriva en kontaktannons - hur beskriver du dig själv med fem ord?

Flittig, hjælpsom, præcis, glad og lidt en enspænder.

 

Vilken är den vanligaste frågan du får när du går bort på middag?

Nå, du er fotograf - er du så freelance?

 

När var du riktigt lycklig senast?

Forleden søndag morgen meget tidligt, med barnebarnet Ninja siddende på skrivebordet mens vi så videoer på Youtube på min computer - om dinosaur - hun elsker dinosaur.

 

Du måste tatuera dig, vilket motiv blir det?

Jeg er ikke til tatoveringer.

 

Hur är du som bilförare?

"You drive like a newsphotographer" sagde min gode canadiske kollega Rob Galbraith engang da vi kørte rundt i det indre København. Det gik lidt raskt til. Men ellers vil jeg sige jeg køre hensynsfuldt og forsigtigt - har aldrig fået en fartbøde.

 

När blev du vuxen? 

Da mine forældre blev skilt.





Vilket är ditt sämsta köp?

Mon ikke det er de to go-pro kamerarer der ligger i en kasse et eller andet sted … Jeg har kun brugt det ene en gang. Men jeg tror også det er vigtigt hele tiden af eksperimentere og forny sig – det er med til at holde en i gang. Så nogle gange køber man en ”dims” som så ikke virker efter hensigten. Mit sidste køb er en Godox AD300 flash, jeg købte den i juni – og har kun brugt den privat ind til nu. Men måske en dag …

 

I filmen om ditt liv, vem spelar dig då?

Volker Bruch - men det ville altså være en meget kedelig film.

 

Vad ogillar du i din personlighet?

Jeg er virkelig dårlig til konfrontationer, jeg får altid sagt det rigtige bagefter når jeg er alene.

 

Vad är din bild av total misär?

Migranterne i Middelhavet og ved grænsen mellem Mexico og USA.

 

Vad ogillar du i andras personlighet?

Når man ikke kan tage hensyn til andre.

 

Vilken levande människa beundrar du mest?

Min kone Christine. Hun er en meget, meget travl politisk korrespondent på Danmarks Radio, mor, farmor, vendinde og så altså også min kone. Og hun er god til det hele ...


Men ellers er jeg så privilegeret jeg hver søndag arbejder ved siden af meget dygtige kolleger: Lars Poulsen fra Ekstra Bladet, Per Kærby fra fotboldbilleder - de har begge haft 70 års fødselsdag - og så Lars Rønbøg, freelance fra Getty Images. 

De er en meget stor inspiration for mig.




Vad anser du vara en människas mest överskattade egenskap?

 Vores evne til kun at tænke på os selv og ødelægge miljøet omkring os.

 

Vilken är din största fobi?

At komme for sent - drømmer tit om det - så jeg kommer altid for tidligt.

 

Vad är din största rädsla? 

At der skulle ske noget med mine nærmeste.

 

Vad gillar du allra minst med ditt utseende?

Jeg kunne sagtens veje 10 kg. mindre

 

Var skulle du helst av allt bo?

Lige der hvor jeg bor nu - i Brønshøj, som er en forstad til København, med 20 minutter

på cykel til centrum, men tæt på grønne områder.

 

Vad värdesätter du mest hos dina vänner?

Trofasthed.

 

Hur skulle du vilja dö?

Stille og roligt mens jeg sover.

 

Vad är din största extravagans?

Nu blev jeg jo ikke lokomotivfører, så jeg har en modeljernbane i kælderen i stedet for,

der mangler der ikke hverken lokomotiver eller vogne.




 

När ljuger du?

Meget sjældent - en lille hvid løgn engang imellem måske....

 

Vilken är ditt favorityrke?

Pressefotograf - helt old school pressefotograf. Jeg har arbejdet som det siden jeg var 18 år gammel - så mere end 41 år. Det er stadigvæk sjovt og spændende. Mødet med alle muligt slags mennesker, det der med du banker på entredøren og man så lige pludselig står i folks stuer - det er fantastisk. Der er meget stor forskel på hvordan der ser ud bag

de entredøre.

 

Vad är ditt motto?

Kør! Hvis du er tvivl om du skal gøre noget - så gør det - kør!

 

Nämn några saker du gör när ingen ser dig?

Spiller computerspil eller ser en eller anden dårlig romantisk film på Netflix.


Ångrar du något i livet?

Nej, der vil vel altid være noget man gerne ville gøre om, men hvorfor bruge tid på at tænke på det, når man nu ikke kan?

 

Vad gör du i jul?

Med familien her i Brønshøj, både lillejuleaften og juleaften. 

Det er meget, meget hyggeligt. 1. og 2. juledag er jeg på vagt på avisen.


-------


Tack så mycket för hjälpen Jens och stort God Jul och Gott Nytt år till dig och de dina.

Som vi sagt så många gånger, när gränsen öppnat och solen skiner igen ser vi till att ses.

Ser fram emot det. 


Jens Instagram finner du här, följ honom. Även om det var länge sedan nu, så kan det hända att Jens bloggar lite och då finner du den sidan här. Varje år skriver Jens om 10 julklappar till fotografen som redan har allt och årets lista ser du här.

Poltikens fotosida finner du här.


Imorgon klockan 06:00 kommer en ny fotograf, du hänger väl med va?




Om mig

Malmö, Skåne, Sweden