måndag 2 december 2019

Lucka 2 med Nanna Kreutzmann

Nu fortsätter vi med lucka 2 i årets kalender.
Vi dyker ner under vatten tänker jag och jag kan både glatt och stolt presentera Nanna Kreutzmann.
Jag kände till Nanna redan innan men fick både chansen att lyssna och hälsa på henne i Nyborg nu i november, du kanske såg min film från den resan?
Spännande fotograf minst sagt och jag är säker på att vi alla kommer se mer av henne framöver.

Låt oss öppna lucka 2 med Nanna Kreutzmann mina damer och herrar!

Är det några bilder du är extra nöjd med från året?
I år har det største for mig været de oplevelser jeg har haft herhjemme i Norden - med store vilde havdyr. 
Tænk at vi har sælkolonier - og jeg var så priviligeret at svømme med en måske tre meter lang delfin der i øjeblikket lever frit i de danske farvande, i Svendborgsund. 
Havet er så generøst og stort.


Vad betyder det för dig att fotografera?
Mit undervandsfotografi er en måde at berette fra underhavet, et sted som meget få kender til. Det er nok de færreste af os der ofte putter hovedet ned under overfladen; et sted som er svært at forholde sig til og som vi tager for givet. 
Når jeg fotograferer handler det om at fokusere, at koncenterere verden. 
Når jeg fotografere under vand bliver det ekstremt udtalt; jeg skal være tilstede i nuet. 
Hvis jeg er foran mig selv eller mentalt i gang med noget andet, så kan jeg ikke være under vandet. Det handler om at være lige her, ligenu i dette øjeblik.
Det er lidt som meditation. Jeg er der med mit åndedræt. Eller mangel på. 
Og lukker alt andet ude. Og når der ikke er plads til forstyrrende elementer, sætter det sindet frit - og det er der en stor helende effekt i. 
Og det er jo det, vand kan.



Berätta om en fotograf som har betytt väldigt mycket för dig och varför.
Jeg bliver inspireret af alle mulige, kunstnere, fotografer, musikere, folk der brænder for det de gør. 
Skal jeg nævne en så har Miriam Dalsgaards balance mellem poesi og tilstedeværelse og insisteren og sårbarhed og styrke været en stor inspiration for mig siden jeg begyndte at fotografere. 


Har du någonsin känt tvivel på dig själv som fotograf? 
Hver gang. 
Jeg kan stadig til den dag i dag være lykkelig over at få noget med op fra havet. 
Tror ydmyghed er en god drivkraft for mig. 
Det gør at jeg gør mig stor umage.


Du ska skriva en kontaktannons - hur beskriver du dig själv med fem ord?
Nysgerrig, havmenneske, kreativ, lang, sårbar, spontan, nomadisk (og kan ikke tælle).


Vilken är den vanligaste frågan du får när du går bort på middag?
Hvor længe kan du holde vejret? 
(Svaret er at jeg har holdt vejret i 5 minutter, men når jeg arbejder er det i maximalt to minutter jeg er neddykket)


När var du riktigt lycklig senast?
Jeg havde et sammenstød med en skibsskrue (båtpropeller) i oktober. Den skar en dyb flænge i mit ben. Og jeg måtte holde mig på land i en periode. 
Da jeg endelig kunne komme i vandet igen tog to veninder mig med ned i en spektakulær grotte og ned under et stort vildt hav med smukke bølger og selvom jeg var søsyg og kastede op, så var jeg lykkelig over at være tilbage i havet.

Du måste tatuera dig, vilket motiv blir det?  
Jeg skulle ikke tatovere mig, synes jeg er helt unik uden.


Hur är du som bilförare?
Kører sjældent bil, men når jeg gør synger jeg meget.


När blev du vuxen?
Det tror jeg ikke jeg har nået til endnu. Da jeg var barn syntes jeg at det med at blive voksen absolut ikke var noget for mig. 
Min mor siger at jeg var fuldstændig knust over tanken. Jeg ved ikke om det var fordi jeg følte jeg ikke kendte voksne mennesker, der stadig legede, de var alle sammen så seriøse -  eller fordi verden syntes som et overvældende og skræmmende sted. 
Hvilket den jo egentlig stadig er for mig. I bund og grund handler det vel om at tage ansvar - og samtidig at holde godt fast I at blive ved med at lege og forundres. 


Vilket är ditt sämsta köp? 
Jeg har engang købt en båd til en fisker, mod at jeg kunne sejle med i den mens jeg var, hvor han boede, og så skulle han overtage den bagefter. 
Det viste sig at han allerede ejede båden. Ser det egentlig mest som om jeg støttede ham og hans familie, som havde meget lidt, så måske var det ikke så dårligt et køb alligevel. 


I filmen om ditt liv, vem spelar dig då? 
Den danske skuespiller Signe Egholm Olsen.


Vad ogillar du i din personlighet?
Jeg er konflikssky. Det arbejder jeg på. 
Jeg øver mig i at være tydelig og klar i mine grænser.

Vilken levande människa beundrar du mest? 
Den er svær. Jeg møder ofte fuldstændigt fantastiske mennesker, og mange af mine venner beundrer jeg i vildskab. 
Skal jeg nævne en på den internationale scene må det være Greta Thunberg. 
Hun har om nogen formået at sætte klimaproblematik på dagsordenen - med mod og intrigritet.

Vad anser du vara en människas mest överskattade egenskap? 
Vores fokus på og stræben efter det perfekte.

Vilken är din största fobi?
Jeg er bange for højder, så jeg tvinger tit mig selv højt op for at udfordre mig selv. 
Er begýndt at klatre.

Vad är din största rädsla? 
Jeg er meget i havet og ser koralrev dø, fiskebestande blive mindre og plastiksupper der flyder rundt. 
At vi ikke vil se i øjnene at vi er nødt til at ændre vores livsstil for at gøre noget for klimaet, den der med “det må nogle andre tage sig af…” det er skræmmende. 
På et helt personlig plan er det at blive sat i bås. 
Kan få klaustrofobi når folk forventer noget af mig som jeg ikke kan eller vil give. 

Vad gillar du allra minst med ditt utseende? 
Jeg er meget taknemlig for at min krop fungerer og det vælger jeg at fokusere på.

Var skulle du helst av allt bo?
Ved havet…selvfølgelig. 
En af mine ynglingsdigtere skrev: when I die I will return to live the moments I did not live by the sea. (Sophia de Mello Breyner)


Vad värdesätter du mest hos dina vänner?
Generøsitet, personlig integritet, folk med kunsteriske krøllede hjerner.

Hur skulle du vilja dö?
Sovende, jeg elsker at sove. Når vi sover slukker vi for tiden. 
Vi efterlader kroppen. 
Det er vidunderligt at slippe verden på den måde. 

Vad är din största extravagans?
Jeg lever nomadisk, og har ikke haft et egentligt hjem i syv år så mine venner er altid overraskede over størrelsen på min toilettaske. 
Jeg bruger alt for mange penge på gode produkter.

När ljuger du? 
Kan godt hælde til en omskrivelse af sandheden, når jeg er bange for at sandheden vil gøre andre folk kede af det eller engang imellem når tingene bliver svære så hælder jeg til at lyve for at undgå konflikter. 
Men det er jo dumt. 
Man skal jo stå op for sig selv og ved sig selv. 
Jeg har faktisk lovet mig selv ikke at lyve. Det arbejder jeg også på. 

Vilken är ditt favorityrke?
Jeg tror ikke at jeg kunne finde et andet erhverv med en bedre værktøjskasse end fotografi, hvor jeg kan kombinere det at møde alle mulige forskellige mennesker, gå på opdagelse i verden, bruge mig selv, være kreativ, visuel og tilegne mig viden om umådelig mange ting.
Hvis jeg ikke skulle være fotograf ville jeg være marinebiolog, kunstner - eller konditor.





Vad är din bild av total misär?
Vores totale overforbrug af jordens ressourcer.

Vad ogillar du i andras personlighet?
Jeg har det svært med mennesker som er selvoptagne og forudindtagede. 

Vad är ditt motto?
Jeg er ikke god til mottoer, fordi de let bliver floskler og fordi jeg alligevel ikke kan leve op til dem men et der har sat sig fast er  “if you know where you are going its not worth it”. (Kan ikke huske hvor det kommer fra).

Nämn några saker du gör när ingen ser dig?
Det ved jeg ikke. 
Jeg er ikke særlig selvbevidst på den måde.

Ångrar du något i livet?
Ja. 
Og det handler oftest om alt det jeg ikke får gjort eller sagt.

Vad gör du i jul?
Holder vejret. Under vandet. 
Gerne i et (utopisk) land hvor julen ikke varer til påske og ikke starter i slutningen af oktober og ikke handler om forbrug, men om at være ordentlige mod os selv, hinanden og ikke mindst vores omgivelser. 
Jeg stikker altid af fra Norden i de mørke måneder for jeg er desværre en af dem der er lysfølsom, bliver voldsomt vinterdeprimeret. 



Tack så mycket för all hjälp Nanna och tack också för ett fint föredrag i Nyborg!
Du vill säkert se mer av Nanna och det gör du lätt på hennes hemsida.
Eller varför inte följa henne på Instagram?

Alla bilder i det här inlägget är såklart tagna av Nanna Kreutzmann.
Imorgon klockan 06:00 öppnar vi lucka 3, du kan väl se till att följa med?

söndag 1 december 2019

Lucka 1 med Brian Cliff Olguin


Då har vi kommit fram till 1:a december och just idag kickar vi igång årets julkalender, 2019.
Jag kan redan nu lova dig 24 nya spännande fotografer från Norge, Sverige och Danmark.
Det blir en spännande resa, det är jag säker på.

Jag börjar starkt med senaste ÅretsBild - vinnare i Norge, Brian Cliff Olguin
Coolt va?
En sympatisk man.

Jag tycker vi öppnar lucka 1 direkt.


Är det några bilder du är extra nöjd med från året?
Nja, jeg er egentlig aldri ekstra fornøyd med mine bilder. 
Men de bildene jeg inkludere her er fordi de på sett og vis representerer noen av de menneskene jeg har blitt litt kjent med år. 
Jeg tok et oppdrag for dansk center for rusmiddelforskning som ønsket at jeg levere generelle og anonyme stemningsbilder fra rusmiljøet i Oslo. 
Men flere ville gjerne ikke forbli anonyme, og fortelle om hvem de er. Kim traff jeg på “plata” som man kaller narkotikasalgsområdet  i Oslo. 
Vi fikk en god tone, og han ville gjerne fortelle meg om sitt liv. Han som en del andre jeg møtte, har opplevd en del traume i livet. 
Kim hadde stefedre som mishandlet ham som barn. Moren led av depresjon og misbrukte piller. Så fort han var stor nok til å klare seg selv flyttet han hjemmefra. 
Hans biologiske far traff ham først da han som godt voksen mann satt inne i fengsel og sonet for narkotikasalg. 
Faren satt inne for drap. 

Berätta mer?
I 2019 fikk jeg stilt ut et fotoprosjekt som jeg har jobbet med over fire år. 
Om fattigdom i Norge som har gradvis økt. Fokuset er på de som leier bolig  av Oslo kommune. 
Norge skiller seg en del fra Danmark og Sverige når det kommer til bolig. Hos oss er det vanligt å eie bolig, og når en voksen person aldri har eid, så kan det være et tegn på at hen har falt utenfor i fattigdom. 
Bildet av Helge og Anniken, er egentlig fra 2018, men ble premiert årets bilde i 2019 derfor tenker jeg at et annet bilde fra samme prosjekt funker.
Hilde plages mye med angst og trives ikke med å bo i den kommunale leiligheten sin. 
Hun er lei av torpedoer og politi som banker på døra hennes. Hun vil egentlig vekk til landet, men sier selv at hun ikke har noen muligheter som syk og uføretrygdet. 
Ronny er den nye mannen i Hildes. 
Dessverre har ikke livet med Ronny resultert i noe mer lykke for Hilde. Hun er fremdeles fylt med angst om ikke enda mer enn før. Ronny sliter selv med rus og psykiatri. 

2019 har også vært trist med par begravelser. Samtidig er det fint å se at mennesketap, også kan være samlende og folk viser kjærligheten for dem som har forlatt oss. 
Petter måte å ta avskjed med ektemannen til hans svigermor var gjennom å spille et stykke på tuba. 
Bildet ble et av mine bidrag til boken Nordic Life med bilder av nordisk hverdagsliv. 
Mange fotografer fra hele norden var med på dette kjempeprosjektet. 

Vakkert var det også å se så mange unge engasjerte mennesker i protestene mot menneskeskape klimaendringer. 
De fylte Stortingsplassen i Oslo ved flere anledninger. 
Dette bildet er fra mars i år.



Vad betyder det för dig att fotografera?
Å fotografere er jo egentlig ikke det mest interessante, det er menneskene. Det å møte mennesker og prøve å forstå dem og tolke dem. 
Det betyr altså, å stoppe opp og ta innover meg de menneskene jeg deler denne kloden med. Fordi fotografier er forenklende brøkdelssekunder av vår hverdag, tillater det oss å oppleve verden som mer kompleks. 

Berätta om en fotograf som har betytt väldigt mycket för dig och varför.
De første fotografiene jeg husker gjorde inntrykk på meg var Sebastiao Salgsados bilder Sahelørkene og sultkatastrofen på åttitallet.  
Mulig jeg var bare åtte år og de bildene hadde blitt tatt mange år før,, samtidig tror jeg bilder levde lenger før. Kanskje fordi det var mindre antall bilder i sirkulasjon tidligere? 
Jeg husker at det kjentes både forferdelig og vakkert på samme gang. 
Jeg ville også ut i verden og bruke fotografi til å vekke mennesker, men i mitt liv har jeg blitt mer opptatt at det også finnes viktige ting å ta tak i her hjemme, før vi krysser landegrenser. 



Har du någonsin känt tvivel på dig själv som fotograf? 
Ja, dessverre. 

Du ska skriva en kontaktannons - hur beskriver du dig själv med fem ord?
Glad i mat, katter, rettferdighet. 
Noe emosjonell om vinteren. Jeg spiser sjokolade hver dag, men bare litt. 
Ingen dobbelhake.

Vilken är den vanligaste frågan du får när du går bort på middag?
Jeg får ofte spørsmål om jeg har besøkt hjemlandet mitt, og hvor er det jeg egentlig kommer fra.  
Og det klassiske: Om hvordan man kan leve av hobbyen sin. Jeg like å fortelle om hvordan foreldrene mine møttes og om jobben min. 

När var du riktigt lycklig senast?
Da det kom overraskende nok mange folk til utstillingsåpningen min! 
Jeg er også blitt glad i å plukke sopp/svamp. 
Veldig glad da jeg og kjæresten fikk med hjem sju ulike sorter i høst.

Du måste tatuera dig, vilket motiv blir det?
Har allerede en mamma-tatovering. 
Tenker på henne hver dag.

Hur är du som bilförare?
Jeg blinker alltid ut av rundkjøringer. Alltid.  
Også bor jeg sentrumsnært, så jeg kan lukeparkere.



När blev du vuxen?
Min chilenske pappa mente at det norske ordet for jordgubb var julebær. 
Jeg var den i familien som var best i norsk og visste at det korrekte ordet var og er jordbær. Han insisterte veldig, og jeg innså at det ikke var noe vits å fortsette å krangle for å overtale ham at jordbær ikke har noe med jul å gjøre. 
Tror jeg var åtte år. 
Lærerne mine mente at jeg kom til å bli diplomat som voksen. 

Vilket är ditt sämsta köp?
Fotomessigt. Må det ha vært Canons svært skjøre 50mm 1.4. 
Den tåler ingenting og jeg kjøpte tre stykk av dem før jeg landet på å heller kjøpe noe en mer solid 50mm.

I filmen om ditt liv, vem spelar dig då?
Keanu Reeves. 
Hørt at han er en ganske grei kar.

Vad ogillar du i din personlighet?
Jeg er følsom og alltid opptatt av at andre skal ha det godt. 
Tror jeg hadde fått gjort mer hvis jeg var mer egoistisk.

Vad är din bild av total misär?
Misär i verden: Mennesker som frykter for sine kjæres liv. 
Misär i mitt liv: Å skulle en gang i fremtiden måtte sitte i bilkø en time hver vei. 
Fra og til en en kjedelig åtte til fire jobb med uinspirerende kolleger.

Vad ogillar du i andras personlighet?
Egoisme i form av mennesker som bare er opptatt av overflate, og å mingle med de “riktige” menneskene. 
De som kan finne på å stikke kniven i ryggen på kamerater. Usolidaritet.

Vilken levande människa beundrar du mest?
Jeg syns det er galt å plukke ut én person. 
Jeg beundrer de som gjør hverdagen enklere og triveligere for folk.  
De som smiler til andre på gata og i bussen, og som ikke er redde for å jobbe i bakgrunnen uten å kreve kred og oppmerksomhet.




Vad anser du vara en människas mest överskattade egenskap?
Vår evne til å la oss forføre av ting og forbruk.

Vilken är din största fobi?
Det er nok kakkerlakker. 
Da jeg var liten bodde vi to år i Colombia. Der flyr kakkerlakkene fra vegg til vegg. Visste du at kakkerlakker har to hjerner?

Vad är din största rädsla?
Å miste mine kjære.

Vad gillar du allra minst med ditt utseende?
Utsende eller egenskap med kroppen? 
Jeg skulle gjerne ønsket at jeg var 5 cm høyere.

Var skulle du helst av allt bo?
Jeg er veldig glad i byen min, Oslo. 
Mer glad i den enn da jeg var 18. I dag setter jeg pris på at den er litt stygg og består av mye underlige arkitektoniske tidsepoker. 
Men i november måned kunne jeg lett flyttet nærmere ekvator.

Vad värdesätter du mest hos dina vänner?
Jeg verdsetter venner som stiller opp når jeg har det travelt eller tøft. 

Hur skulle du vilja dö?
I et godt selskap med vakre og gode mennesker, mens jeg hadde delt en fantastisk interessant og hysterisk observasjon som alle lo godt av. 
Samtidig som alle visste at jeg hadde levd et langt liv, og derfor ikke trist latterkrampen fikk hjertet mitt til å stanse.

Vad är din största extravagans?
At jeg eier leilighet i Oslo, innenfor ring 3. 

När ljuger du?
Når jeg ikke vil såre noens følelser.



Vilken är ditt favorityrke?
Fotograf er ganske høyt oppe. 
Samtidig syns jeg planter og dyr er spennende. Det hadde vært gøy å f.eks være en dyreatferdsforsker, tror jeg. 
Finne ut masse om én type dyreflokk og hvordan de lever. 

Vad är ditt motto?
Har aldri levd etter noe motto.

Nämn några saker du gör när ingen ser dig?
Jeg kan finne på å drikke av juskartongen. 
Ligge på gulvet og høre på musikk. Snakke til meg selv på forskjellige språk.

Ångrar du något i livet?
Kanskje at jeg ikke fikk tilbrakt nok kvalitetstid med moren min og fortalt henne hvor glad jeg er i hu.

Vad gör du i jul?
Jeg baker julekaker.  
Tilbringer mer tid med pappa og brorsan. Går i kirken, og gravplassen. 
Hvis det har snødd masse så liker jeg følelsen av å komme hjem igjen fra aking og varme meg med en kakao.

----------------------

Tack så mycket för hjälpen med årets första lucka, det var härligt!
Alla bilder i den här luckan är såklart tagna av honom själv.

Du som vill ha mer med Brian, kollar såklart in hans hemsida, eller följ honom på Instagram.

Jag hoppas att du följer med i årets kalender, imorgon klockan 06:00 har du tillgång till lucka två.




onsdag 27 november 2019

En november - rapport

Nu börjar november gå mot sitt slut och jag hade chansen att besöka två festivaler.
Men i den här filmen får du också lite mer, ta dig gärna en titt är du gullig.
Prenumerera ännu hellre.

måndag 14 oktober 2019

Nordic Life


Hösten 2018 fick jag ett samtal från bokförlaget Max Ströms VD, Jeppe Wikström.
Han undrade om jag kunde tänka mig att vara med och jobba på en bok de kallade "Nordic Life".
Inte som fotograf utan som någon from av bildchef/projektledare för alla de fotografer som skulle ut och fotografera vardagslivet i Norden under en vecka i maj 2019.

Målet och uppdraget var att finna 500 fotografer som på något sätt ville arbeta med projektet.
När jag mailat de jag känner i Norden var vi uppe i 800 fotografer. 
Vi lyckades senare höra av oss till runt 200 till efter det.

De flesta var väldigt positiva till projektet och några gillade det inte alls.
Men vi jobbade på under hela vintern och början av våren för att i maj ha flera hundra fotografer ute i Norden på olika uppdrag.
Jag skickade Andrea Gjestvang till Färöarna och Emma Larsson till Svalbard.
Jörgen Johansson skickade jag till Kiruna.
Helge Skodvin fotograferade i Bergen och Paul Hansen gick på bröllop i Stockholm.
Linda Kastrup gick på dans för äldre i Danmark och Linus Lindholm gick på tango i Finland.
Kim Nygård fotograferade i Trondheim och Ingun Alette Mæhlum hittade kameler i NordNorge.
Både Susanne Walström och Anna Bank gick på 50-årskalas.
Lena Gunnarsson fotograferade en man (85 år) som flyttade hemifrån i Växjö.
Claus Fisker åkte till gränsen till Tyskland och Nikolai Linares var på en grisfarm och var med på rollspel.
Frida Winter gick på en form av festival och Johanna Lundberg sov sig genom projektet.
Tommy Ellingsen gick under ytan på en restaurang som ligger under vatten i Norge.
Casper Dalhoff gick till val med 94-årige Karen. Sigrid Nygaard hängde med en familj i Köpenhamn.
Erik Nylander åkte runt hela norra Norden i sin husbil och Marie von Krogh åkte ut till en oljeplattform.
Heiða Helgadóttir var hemma på Island och Karl Melander gick på traktorfotboll.
Puh, börjar du förstå konceptet?

Nu finns boken och det är alltså mängder med bilder i den och många, många fler fotografer.
Jag radade bara upp några stycken.
Boken är tryckt i flera olika språk och nästa vecka är det boksläpp i Sverige på Fotografiska med en utställning i samma veva.

Det var mycket roligt att få jobba med det här projekt och att få ha kontakt med så många duktiga fotografer, det var en ära på många sätt.
Se till att köpa dig ett ex du också.

Boken är på 360 sidor och innehåller över 200 bilder som valdes av ett nordisk samråd med förlaget.

Jag är på många sätt tacksam för att jag fick vara med som sagt.
Tack för möjligheten, det var väldigt lärorikt.

onsdag 2 oktober 2019

Snodde SFF mitt koncept?

På egen hand hade jag tre workshopar där jag försökte berätta om min resa från stillbild till film.
Som jag förstod det var de uppskattade och jag hann ha en i Malmö, en i Jönköping och en i Stockholm och när jag skulle ha min fjärde i Stockholm bad jag min förening SFF att gå ut med det på deras hemsida och i deras medlemsmail, vilket de varit snälla och gjort tidigare.

- Javisst, var svaret och när jag några dagar senare gick in på hemsidan för att kolla om det låg där så gjorde de inte riktigt det.
Nu hade SFF skapat en egen workshop med samma namn och upplägg som jag hade men med en annan utbildare.
Jag har ju inte patent på varken konceptet eller idén men lite ledsen blev jag.
Samma namn dessutom, kunde de inte hittat på något eget?

Nu har de döpt om den lite för att det inte ska se allt för lika ut och bytt ut rörligt till film.

Jag är mycket väl medveten om att det finns mängder med filmare som kan filmandet 1000 gånger bättre än jag, min idé var att jag också kommer från stillbilden och riktade in mig på de som vill komma över tröskeln till filmandet.
Nu fick jag ett nytt medlemsmail av SFF och deras kurs verkar hänga i, själv ledsnade jag lite.

-----------------

Men nu tycks det kanske öppna sig en dörr för ett event under hösten ändå för mig vilket känns roligt.
Jag ser fram emot att träffa likasinnade och berätta vad jag lärt mig och lära mig lika mycket själv, det är alltid roligt.
Hoppas vi ses då, jag återkommer när och OM allt spikas.

-----------------



måndag 30 september 2019

Nu kan hösten börja!

Nu är jag tillbaka efter en vecka i Grekland, med andra ord kan hösten börja nu.
På riktigt.
Det var en fin sommar eller hur?

Bilden är tagen i Meteore i Grekland, ett himla fräckt ställe faktiskt, särskilt för en fotograf.
Jag hann läsa några böcker också och en av dem var Per "Kaggen" Kagrells memoarer efter 43 år på Expressen, den tycke jag du gott kan beställa av honom,
Du gör det här.

Filmen om Jan Grarup rullar på biografen och den kan du också gå och se och som om inte det räcker så släpper han också en bok snart, håll utkik alltså.

World Press Photo har utställning just nu i Politikens hus i Köpenhamn, du går väl och kollar va?

--------------

En mer eller mindre tom kalender ska fyllas och jag ser fram emot det sista kvartalet 2019.
Bara det ramlar in jobb och skojigheter, men det gör det säkert.

Jag fick chansen att göra en film till Stjärnvik säteri utanför Växjö, det är jag glad för, ta dig gärna en titt.



Håller också på med några andra projekt som ska bli roliga att knyta ihop.
Jag gillar hösten, det är en form av nystart på något sätt.

Ha en fin höst! 

Om mig

Malmö, Skåne, Sweden