Här har vi ännu en dansk fin kollega och vän. Det är Bo Amstrup som tar en selfie genom spegeln. Nu senast i danska årets pressefoto vann Bo ett fint förstapris som du ser mer av här.
En snäll man som du också vill lära känna bättre, eller hur?
Vi öppnar dagens lucka alltså med ingen mindre än Bo Amstrup.
-------
Hur har coronapandemin påverkat dig?
Vi mødtes senest til fest og farver ved Årets Pressefoto fredag den 6. marts – fire dage senere, den 10. marts lukker statsminister Mette Frederiksen landet og Danmark er i corona lockdown - dagen efter er min arbejdskalender tømt for bestilte og planlagte jobs. En arbejdskalender uden en eneste fotoopgave og med usikkerheden om, hvornår nye opgaver kommer igen – det har helt sikkert været en svær tid for alle!
Men en ting er arbejde – utrygheden flyttede også ind i forhold til de sårbare i familien – min bror, der sidder alene i sin lejlighed i København hårdt angrebet af sclerose. Min mors 80 års fødselsdag “fejrede” vi, tre gæster i en kold have, så der er ting på spil, større end fotografi og business.
Der er også blevet genopdaget gode ting under Corona – vi kan godt have en hyggelig stund sammen i en kold have, iklædt varmt tøj og med kop kaffe i hånden – jeg har været meget mere i naturen, sunget mere og brugt mange flere timer sammen med mine børn og min mor.
Är det några bilder du är extra nöjd med från året?
Nej, 2020 har været et usædvanligt skævt år, så de billeder jeg har sendt med til dig, er mere glimt og stemninger fra mit eget liv i coronaens skygge.
Berätta mer?
Mørke kan ikke fordrives med mørke - mørke kan fordrives med lys, sagde en fin kvinde jeg fotograferede i foråret. Der har været positive ting i år, ting vi havde glemt, vi kunne gøre sammen og for hinanden. En Pinsemorgen kl 3.30 ved Følle Strand, bidende koldt og Selma svøbt i rødt.
På apoteket efter medicin til min mor, afleveret på døren, et vink gennem køkkenvinduet. // Tid til små snoede landeveje med film i kameraet, billeder af forladthed, ikke ondt af mig selv, bare en stemning. // Pigernes skole er lukket, legeaftaler udelukket, så vi har tid sammen og gaderne er næsten tømt for trafik, så der kan leges på vejbanen i skumringen. // Fast indkøber for min gamle mor, “skal du ikke fotografere den rynkede hud på mine hænder, mens jeg skriver indkøbssedel?” “Jo, det skal jeg.” (bilden kommer lite längre ner.)
Vad betyder det för dig att fotografera?
Idealistisk set vil vi vel alle gerne gøre verden til et bedre sted at leve for alle, give en stemme til dem, der ikke har en. Men fotografi er, for mig egoistisk set, også min adgangsbillet til de mest fantasiske steder og til de mest fantastiske møder, med de mest fantasiske mennesker – det er et kæmpe privilegie. Og så er fotografiet også, et filter jeg forsøger at forstå en uforståelig verden gennem – der er meget, jeg ikke forstår!
Vad skulle du göra om du inte längre fick, eller inte längre kunde fotografera?
Det ville være et tab for mig... Jeg ville spille lidt musik, læse nogle bøger jeg ikke finder tid til nu, kigge nysgerrigt videre på verden og være mere sammen med min børn.
Har du någonsin känt tvivel på dig själv som fotograf?
Jeg har altid syntes, at det var skide besværligt at arbejde sammen med mig selv – altid i tvivl, aldrig helt tilfreds, rastløs og altid, i tankerne, på vej et nyt sted hen – for nogle år siden var der, en der sagde: “du har fået tvivlens gave” - tvivlens gave – tak! Jeg tror det er rigtigt - i tvivl om meget og altid på vej et nyt sted hen og det er fint... tror jeg...
Du ska skriva en kontaktannons - hur beskriver du dig själv med fem ord?
Jeg er sådan en som
Vilken är den vanligaste frågan du får när du går bort på middag?
Går det OK med forretningen for tiden?
När var du riktigt lycklig senast?
Lykke er flygtig, den kommer i korte glimt, men man kan blive dygtig til at fange glimtene. Lørdag morgen, et af mine børn har sneget sig ind i sengen mellem mor og far – en varm barnehånd på min skulder – en stille fysiske kontakt. Morgenens ro, jeg er den eneste der er vågen, en barnehånd på min skulder – et kort øjeblik af lykke.
Du måste tatuera dig, vilket motiv blir det?
Jeg har mange fregner, men stadig ingen tattoos – Pas! jeg ved det ikke...
Hur är du som bilförare?
Rolig, med godt overblik – særlig efter jeg har lært at sænke farten ...
När blev du vuxen?
Det skete ret sent ... Måske snart ... Nej, jeg prøver at bevare barnets leg, måske barnlig - men voksenansvar får man med sine børn og dem har jeg tre af ... såå
Vilket är ditt sämsta köp?
Kashmir “The Good Life” der lige er genudkommet på vinyl – jeg ved præcis, hvor jeg var og under hvilke omstændigheder, første gang jeg hørte den.
I filmen om ditt liv, vem spelar dig då?
Christopher Walken – han er en af mine yndlingsskuespillere.
Vad ogillar du i din personlighet?
At jeg arbejder bedst i sidste øjeblik.
Vad är din bild av total misär?
Krig.
Vad ogillar du i andras personlighet?
Mennesker der stiller “nysgerrige” spørgsmål, men som ikke er intersseret i at høre et svar ...
Vilken levande människa beundrar du mest?
Min lillebror Søren, som trods en invaliderende og livtruende sygdom formår at være et nysgerrigt og positivt menneske.
Vad anser du vara en människas mest överskattade egenskap?
At vi tror vi er det vigtigste ...
Vilken är din största fobi?
Jeg har dræbt rotter i min have i dette forår, det er slemt og så tandlæger.
Vad är din största rädsla?
At mine børn kan rammes af sygdom og ulykke.
Vad gillar du allra minst med ditt utseende?
Jeg har det fint med rynker og gråt hår, men jeg kan ikke rigtig identificere mig med de ekstra onkelagtige kilo, der med alderen gerne vil tage bolig på min mave, så det skal der arbejdes med, eller mod!
Var skulle du helst av allt bo?
Jeg er vokset op ved havet, blandt skov og marker. Det er der, jeg fortsat finder alignment og den største ro, men jeg er også blevet et urbant menneske og tror (desvære) aldrig, jeg kan finde tilbage.
Vad värdesätter du mest hos dina vänner?
Deres trofasthed og evne til at tilgive, at jeg indimellem forsvinder for en stund.
Hur skulle du vilja dö?
Fredfyldt og med mine børn omkring mig, gerne i mit eget hjem - og det er ikke noget mål for mig, at blive 100 år.
Vad är din största extravagans?
Mit forbrug af musik på vinyl.
När ljuger du?
Når jeg er bange for at gøre andre ondt.
Vilken är ditt favorityrke?
At holde hovedet koldt, når det nødvendigt.
Vad är ditt motto?
Jeg har ikke noget motto, men her i corna-tiden, når ellers fornuftige mennesker og kollegaer på facebook går amok på hinanden om minkskandaler, mundbind, Muhammed-tegninger og lignende, får jeg nogle gange lyst til at skrive: “Det skal nok gå – alt bliver godt igen” – men jeg holder mig helt fra at skrive noget som helst på Facebook for tiden.
Nämn några saker du gör när ingen ser dig?
Ensomhed eller alenehed er en sjælden luksus i mit liv, men er jeg helt alene, kan jeg godt lide at side stille i en stol og kigge ud af vinduet og være tanketom – eller at høre høj og støjende rock og jazz.
Ångrar du något i livet?
Jeg har begået mange fejl i mit liv og nogle af dem kunne jeg måske være foruden. Omvendt er jeg glad for, hvor jeg er i dag - jeg er summen af alle de gode og dårlige ting jeg har foretaget mig - det kan og skal, der ikke laves om på.
Vad gör du i jul?
Er sammen med min elskede familie.
-----
Tack så mycket för hjälpen och hoppas vi ses i mars igen och att allt är öppet igen.
Hoppas du får en riktigt fin jul och ett gott nytt år också.
Du som läst detta vill se mer, det förstår jag så börja med hemsidan.
Men följ också på Instagram såklart.
Imorgon klockan 06:00 kommer en ny fotograf, hoppas du orkar några till.
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar