måndag 19 december 2016

Lucka 19 med Marie Hald



När du öppnar lucka 19 är det ingen mindre än Marie Hald du möter.
Kommer du ihåg att hon vann Årets Bild i Danmark 2012?
Som om inte det räckte så tog hon ett pris i World press photo också, här ser du mer.
Efter det jobbar hon vidare med spännande projekt och hennes bilder är lätt att tycka om.
Ytterligare en dansk favorit alltså.
Nu öppnar vi lucka 19.

Marie Hald kära ni.

Är det något reportage/jobb du är extra nöjd med från året? Berätta mer? 
Jeg har åbnet to udstillinger (i fællesprojektet EPEA03) i Paris og Via Reggio (Italien). 
Det er mit  projekt, ”The Girls From Malawa”, jeg har udstillet, og det er det første store projekt jeg har lavet i lang tid. 
Jeg har fået så god respons på det både i udlandet og Danmark, så det er jeg rigtig glad for.Udover det arbejder jeg på et portrætprojekt, 'Perfekte Piger'. 
Det er noget jeg har gået og syslet med i lang tid og nu er det ved at begynde at tage form. Jeg fotograferer og taler med pigerne i min generation om, hvorfor vi skal være så perfekte. Har både fotograferet kvinder, som sidder fast og ikke kan finde deres vej og andre, som er gået i ”kampvestene” og indgår i en form for aktivisme. 
Blandt andet fedmeaktivister.

Vad är din idé om fulländad lycka? 
Jeg tror min idé om fuldendt lykke er noget med at have tid til at lave det jeg kan lide og som giver mening for mig. Og at bruge tid med dem jeg elsker. Og samtidig at fotografere projekter, som jeg synes er vigtige og spændende. 
Jeg kom med i Moment Agency i år, og det har været så fantastisk. 
Vi er i gang med at starte et stort udstillingsprojekt op og ser ud til at få det godt finansieret. 
Det er jo drømmen: At leve af min passion.



Foto: Marie Hald

Har du haft en riktigt dålig drogupplevelse? 
Jeg har aldrig taget stoffer, for jeg er simpelthen for bange for at ødelægge min psyke. Jeg har røget hash sådan rigtigt én gang til en helt fantastisk fest på Christiania i København. Det var som i et eventyr midt i skoven fyldt med levende lys, musik og forskellige mennesker. 
Min veninde sagde kom nu, Marie, det bliver sjovt. 
Jeg mærkede ikke andet, end at mine tænder klaprede i en time.

Vilken är din största fobi? 
Jeg har en forfærdelig fobi for skovsnegle. Jeg ved ikke, hvor den stammer fra, men sommernætter i skoven i tusmørke er frygtelige for mig. 
Min puls er helt oppe og jeg har engang fået en kæreste til at bære mig, fordi de små slimede tingester skræmte mig så meget.

Vilken är din favoritsvordom? 
Hvor er du ”åndekau”. Det er nordjysk (jeg kommer fra Nordjylland).

Vad är din största rädsla?
Som mange andre mennesker er det vel at miste nogen, jeg elsker. Jeg mistede min far meget pludseligt i foråret. Det var helt forfærdeligt, og jeg tror aldrig, jeg bliver det samme menneske igen. Min far har lært mig så mange ting. 
Jeg får håb på, at jeg nok skal komme igennem sorgen ved, at han jo er en del af mig. 
Jeg er ham...på en måde. 


Foto: Marie Hald

Vad ogillar du i din personlighet? 
Jeg tror det, jeg godt kan lide ved mig selv også er det jeg ikke så godt kan lide ved mig selv. Jeg er jo rigtig god til at snakke med mennesker. Føle mig ind på folk. 
At være en form for pleaser – people's person er jo en rigtig god ting i masser af aspekter af mit arbejde. Mit projekt om pigerne med anoreksi var så fintfølende, at jeg ikke tror, jeg havde fået lov til at blive ved med at fotografere, hvis jeg ikke havde været så følsom selv. Men sommetider skal man også bare være lidt hård og grænseoverskridende som fotograf. Jeg kan huske, jeg skulle fotografere en kvindelig forsanger i et band på en turné. Jeg var med hende i alt, hun gjorde. Gik med, også når hun skulle i bad osv. 
Og det ér jo ofte mega irriterende for folk at have sådan et kamera i røven. 
Men det bliver man bare nødt til, hvis man vil lave de gode historier. Så jeg tror, den pleaser del af mig er noget, jeg ikke er så vild med i min personlighed. 

Vad är din bild av total ELENDIGHED? 
Alt det der sker i Syrien og Yemen lige nu er jo virkelig billedet på total elendighed. 
Og også at se den store kontrast mellem os, der bare er så heldige at være født her i Skandinavien og alle de mennesker, som netop nu er på flugt.

Vad ogillar du i andras personlighet? 
Jeg hader, når folk er for politisk korrekte. Og så har altid haft det helt forfærdeligt ved at se på folk, som mobber. Jeg var formand for ”Stop Mob Gruppen” i min folkeskole. 
Haha, nu lyder jeg selv politisk korrekt.

Vilken levande människa beundrar du mest? 
Hvis jeg skal vælge en fotograf må det være Nan Goldin. Jeg så en udstilling med hende på Centre Georges Pompidou, da jeg gik i gymnasiet. Dengang viste jeg, jeg ville lave noget med billeder. Men hendes billeder havde jeg aldrig set før. 
Jeg havde aldrig set noget lignende. Dokumentarisme på så personligt et plan. 
Udover det er det min mor. Det ved jeg, mange svarer i sådan et interview her. 
Men min mor er så sej og smuk.

 Vad gillar du allra minst med ditt utseende? 
Mine tænder er skæve. Sådan lidt nogle vampyrtænder. Det er jeg ikke så vild med. Selvom min tandlæge siger, det hedder ”sexede 2'ere”.



Foto: Marie Hald

Vilken levande människa ogillar du mest?
Jeg kan ikke lide at sige, jeg hader nogen. 
For jeg tror ikke på, at nogen er født onde. Hvis jeg skal nævne nogen, er det de cyklister, som slår på min bil, når jeg laver en fodfejl i trafikken.

 Vilken är din största motgång i livet? 
At jeg er meget følsom og har levet med angst og OCD i mange år, faktisk siden jeg kom i puberteten. Men selvom det er pisse hårdt at have et utroligt følsomt sind, så er det jo også grunden til, at jeg kan, hvad jeg kan. 
Det er jo en dualitet. 
Og jeg elsker også at jeg er så følsom. 
Det har bare taget tid at acceptere. Det at jeg har OCD vil jeg rigtig gerne sige højt, fordi jeg synes, jeg kan være med til at bryde nogle tabuer. 
Også selvom det bare er én person, der siger det højt. Samtidig synes jeg også, det er vigtigt at vise mine ”dårlige” sider især, når man udefra set har succes. 
Det er jo aldrig som man ser på Facebook: At det hele bare kører, med blomster fra kæresten eller lækre selfies.

Vilken bok har betytt mest för dig?
Da min far døde læste mine søstre og jeg alle sammen bogen ”Et år med Magisk Tænkning” af Joan Didion. 
Den hjalp mig meget.

 Det konstigaste stället du vaknat upp på?
Da jeg læste et semester i New York City var mine veninder og jeg til Halloween Party hos nogle folk fra en filmskole. Næste morgen vågnede jeg op hos en fyr, jeg havde set lidt. Midt i Harlem. 
Min veninde ringede og vækkede mig: ”Marie, der kommer orkan snart (Sandy, 2012) – skynd dig hjem, vi skal ned og plyndre hylderne for mad. Så skyndte jeg mig hjem med metroen, klædt i rødt djævlekostume med en falsk øjenvippe hængende på kinden. 
My moment of pride.....



Foto: Marie Hald

Om du skulle dö och komma tillbaka som någon annan. Vem skulle det vara? 
En mand.

Var skulle du helst av allt bo? 
Jeg boede et år i Miami med min familie i 1998 og i New York, da jeg gik på Journalisthøjskolen. 
Og jeg har tit en stor lyst til bare at droppe alt og flytte til USA igen. Jeg elsker det! Udover det, så vil jeg faktisk gerne bare bo i Danmark og være tæt på mine søstre og min mor.

Vad värdesätter du mest hos dina vänner? 
Jeg har de sjoveste venner. 
Jeg har både en stor gruppe piger, som jeg har kendt siden jeg var helt lille og en god gruppe folk fra Journalisthøjskolen. 
Forleden havde mine veninder arrangeret et surprise party for mig. Bare fordi de syntes, jeg trængte til lidt kærlighed. Det er fandme gode venner. Med dem kan jeg altid være helt ærlig. Have det mega sjovt, eller bare være stille. 
Det er dejligt at have venner helt tilbage fra barndommen, så man også kender hinandens forældre. Og mine venner i København er nærmest blevet min familie. De fleste af os bor meget tæt, og tit råber de lige nede fra gaden, ”Marie er du hjemme?” Det er det bedste.

Hur skulle du vilja dö? 
Med min mand og mine børn omkring mig i ro og fred, når jeg er så gammel, at jeg ikke kan mere.

Vad är din största extravagans? 
At få lov at arbejde i udlandet. Det vil jeg gerne meget mere. I den her måned skal jeg 10 dage til Pakistan – det bliver så spændende.

När ljuger du? 
Hvis folk spørger om jeg vil med ud, siger jeg nogen gange, at jeg arbejder, selvom jeg bare sidder i nattøj og ser gamle afsnit af Venner og får et glas rødvin.

Vilken är ditt favorityrke? 
Jeg har altid været god til bare at sige ja til udfordringer, selvom jeg er i tvivl, om det er for farligt, skræmmende, stort. Så siger jeg ja, selvom jeg er bange. Så får man flere oplevelser.
Jeg har læst, at succesfulde mennesker er gode til at tage hurtige beslutninger.

Vad är ditt motto? 
'Alt er muligt for den, som tror'. Det sagde præsten til mig, da jeg blev konfirmeret. 
Og det har egentlig siddet fast lige siden.

Nämn några saker du gör när ingen ser dig? 
Lægger andenstemmer på ballader, når jeg kører i min bil. 
Jeg er god til at lave harmonier på fx Kelly Clarkson. Det er ømt.

Ångrar du något i livet?
Jeg har brugt meget tid på at være hård ved mig selv, hvis der var ting, jeg ikke syntes, jeg gjorde godt nok. 
Det er spild af liv, og det øver jeg mig ekstremt meget i at stoppe med.

Tack så mycket för hjälpen, ha en riktigt God Jul & ett Gott Nytt år!

Marie Halds hemsida.

Imorgon när du vaknar så kommer du finna en fotograf från Göteborg.
Bara en sådan sak.
Häng med alltså!






Foto: Marie Hald

Inga kommentarer:

Om mig

Malmö, Skåne, Sweden